I Vildhund følger vi en ung dreng i hans ankomst til Råby gård og livet der efterfølgende. Problemet er bare, at Råby gård er forbeholdt såkaldte 'problembørn' - men ingen ved hvad hovedpersonen har gjort.
En fredag aften ankommer en ung knægt til Råby Gård fra arresthuset i Jönköbing. Det er usædvanligt for dem at modtage nogen så sent på en fredag, og de har ikke fået nogen besked om en overnattende, men ikke desto mindre tager de drengen ind. Papirerne er glemt da det var en akut flytning, og der er ingen der ved, hvad knægten reelt set har gjort.
Det er et meget ærligt og ikke mindst råt miljø forfatter Per Ole Persson introducerer os for i hans nyeste bog Vildhund. Den introducerer os for en impulsivitet og mængde svigt der for de fleste er ukendt, og nogen drenge der kan være utroligt hårde.
Derudover er de dog også, på rigtige mange måde, ikke andet end små drenge, der har brug for støtte, omsorg og ikke mindst kærlighed.
Da jeg nåede til side 25 og der endnu ikke var et eneste spor af et plot begyndte jeg at kede mig lidt. Han ankommer til Råby på første side, og det er reelt set det eneste relevante for plottet der sker i de første par kapitler. Vi hører at han barberer sig, ligger i sin seng og lignende, men intet der skaber et behov eller ønske for at læse videre.
Bogen er kun 94 sider lang, og hvis jeg er ærlig synes jeg godt nok det er en meget tynd og sårbar handling, hvis man eksempelvis kan skære tyve sider fra et allerede så lavt sideantal uden det gør en reel forskel.
På den anden side giver sidetallet giver dog en mulighed for at sprede bogen mere til den målgruppe bogen handler om - eller nogen, der lever i et parallelsamfund til det vi møder. Med det mener jeg at evt. en folkeskoleklasse måske kunne have rigtig godt af at møde den side af samfundet, de ikke nødvendigvis er bekendte med. Derudover er der rigeligt at gå i gang med at analysere, så vidt man ikke skal fortolke på et alt for højt niveau - for det ved jeg ikke hvor store muligheder der er for.
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.
Comments