14 børn, 12 overlevende og 13 mennesker bliver efterladt dybt forstyrrede da Pennti Toimo går bort, men bliver ved med at manipulere og kontrollere deres liv gennem sit testamente.
Det skal vise sig at det ikke er så let at slippe for barndommens traumer.
Siri og Pennti har sammen 14 børn, dog er kun de 12 af dem overlevet mere end de første par år.
Det er en stor familie, og pladsen til selvstændighed, individualitet, kærlighed og ikke mindst kår er små.
Dette er alle børn klar over, og da den ældste datter, Annie, besøger fra Stockholm danner en plan sig i deres sind.
En plan, om at redde mor.
I en meget omvendt forældrefælden-situation får børnene skilt de to forældre fra hinanden, og giver Siri plads til at starte et liv for sig selv - med deres støtte og kærlighed.
Men præcis som de er vant til, får far sidste ord.
Denne gang dog gennem det testamente, han efterlader, før han bliver fundet død.
Alle overlevende familiemedlemmer er fyldt til randen med problemer, traumer og søger desperat alt fra forglemmelse til forståelse og afslutning.
Jeg synes virkelig denne bog er sindssyg svær at anmelde. Min oplevelse af den er utrolig positiv, og det er som sådan ikke svært at videregive, men at beskrive handlingen har vist sig en udfordring.
Alle børn får deres tur gennem rampelyset, og på den måder hopper man gennem plottet, der både bliver gentaget og gennemgået på en gang.
Det fungerer, og det fungerer utrolig godt, men jeg kan ikke få min beskrivelse til at fungere lige så godt - desværre.
Lad dog ikke det afskrække jer, for jeg vil virkelig gerne anbefale denne bog, der er noget helt unikt.
Jeg er utrolig fascineret af Nina Wähäs evne til at give 14 børn og to voksne liv, og på en eller anden måde stadig formå at adskille dem og give dem separate personligheder.
Samtidig bliver de dog alle levendegjort, og det er mindst lige så fascinerende.
Fortælleren har en markant rolle bogen igennem og kommer med diverse kommentarer og forklaringer (og ikke mindst humoristiske tilføjelser), som, hvis du spørger mig, hjælper til at give historien sit eget unikke univers.
Der er en smule dynasty over den, men også lidt mordklassiker, hvor de samler de mistænkte i ét rum hvor mindst en perlehalskæde går i stykker og tre personer dåner - og jeg elsker det.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.
Σχόλια