To halvsøstre der er gået vidt forskellige veje tvinges sammen da deres land har brug for en drastisk forandring... Og en overvæltning af kongen.
Erika og Dina er defineret af ordet 'halv'. De er halvelvere og ikke mindst halvsøskende med tilpas meget til fælles til at genkende hinanden, tilpas meget identitet til at være to vidt forskellige stedet.
Den ene skulle man tro var født dræber... Hvis det altså ikke var for faktummet at hendes halvsøster virker som den fødte ridder, og de to ting er så langt fra hinanden som noget kan være... Er de ikke?
I et forsøg på at samle Ravdos og at skabe et land med plads til alle, må de to kæmpe side om side, ledsaget af hver deres kompagnon.
Men er det overhovedet muligt at samle de to halve igen?
C. J. Plougfelt formår at fortælle om ukendte væsner på en måde, der i sandhed levendegør dem.
Ravdos virker fuldt ud som et sted man kunne støde på, hvis ikke det var for forskelle på universerne, og den realisme og miljøskildring skal Plougfelt virkelig have ros for.
Bogen taler meget åbent om forholdene i Ravdos som racistiske, hvilket lidt ødelægger muligheden for at analysere det frem og perspektivere til den verden vi lever i, men det er blot en smagssag.
Den sætter dog rigtig godt fokus opdelingen af godt og ondt. Ganske vist er en søster lejemorder, men betyder det at hun ikke er andet? Og den anden er ridder, men betyder det at hendes søsters moderiske tendenser ikke også rør hende et sted?
Skrivestilen var en smule simpel til min smag. Der er mange 'sagde hun', 'hun rødmede', 'hun grinte', og knap så meget 'påstod hun/kommenterede hun/nævnte hun med et skuldertræk'. Jeg savner lidt at forfatteren lod læseren selv aflæse karakterene i stedet for blot at fortælle hvordan de har det og hvad de gør/hvorfor, men endnu engang, det er en smagssag.
Alt i alt en okay bog, som også er værd at læse, men det bliver nok ikke den bog i min reol der slides mest på.
Tak til forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret.