Vi følger fem karakterer gennem 10 dage, hvor alt kan ske.
10 dage.
Det er alt der tager for at alt kan ændre sig.
Stine studerer. Hendes hverdag bruges på Politologisk Institut og på at være studenterhjælp på et universitetsblad.
En aften møder hun folketingsmedlemmet Thomas, og de finder dem selv forenede i hendes seng samme nat.
Det virker uskyldigt, men ikke mere end to etager væk sidder Stines ekskæreste Jesper, og han er helt sikkert ikke ovre Stine, der er totalt uvidende om han kamera og mikrofon gemt i hendes soveværelse.
Dagen efter bliver Thomas uddannelsesminister, og selv om det burde være tid til at fejre, er det helt sikkert ikke der, sekretæren Henriette er.
Thomas har modtaget en trussel over mail, og dette kommer til at holde hende travl.
Stine er dog ikke den eneste vi møder på Politologisk Institut.
Helles hverdag foregår også her, da hun ikke kun er professor, men leder hele stedet.
Udover det er Helle dog også en privat person, og gennem sine forsøg på at finde kærligheden møder hun de andre hovedpersoner.
Denne bog er helt klart noget for sig selv!
Både på gode og dårlige punkter, men i dette tilfælde synes jeg vi skal starte med de gode ting;)
Der er skiftende synsvinkler, hvilket fungerede fedt.
Som ekstra topping får vi dog også hver scene fra to personers synsvinkler, hvilket tilføjer et interessant twist, som Peter Boganson mestrer fantastisk.
Som argument 'imod' bogen har jeg dog følgende: Peter Bogason er selv professor, og selv med alt det, det tilføjer til bogen, er det ikke kun godt.
Bogen er fantastisk opbygningsmæssigt, og til tider er sproget også helt utroligt.
Desværre har forfatteren dog valgt at skifte mellem dette meget 'uddannede sprog' og et langt mere simpelt, og til tider end flade sprog.
Det synes jeg ikke fungerer.
Man må gerne skifte, men når man læser en bog, fordi man godt kan lide at den er skrevet på et så højt 'niveau', så virker det bare plat at komplet skubbe det til side for at give plads til at forfatteren kan skrive noget langt mere simpelt, end hvad han virker komfortabel med.
Peter Bogason har været rigtig god til at bygge et univers op til denne bog. Der er mange karakterer, og de har alle rige liv, der kan beskrives.
KAN beskrives - ikke skal.
Jeg føler lidt at Bogason har haft en interesse for alt om de her karaktere, og ønsket at videre den information - selvom vi sidder og er en lille smule ligeglade.
Her mister historien sin flow, og mere vigtigt endnu: læseren.
Hvis du spørger mig er det bedste univers det, hvor man kun har set toppen af isbjerget.
Et eksempel er Harry Potter-universet, hvor man altid kan dykke dybere ned og lære mere, man ikke læste i bogen. J. K. Rowling var vildt dygtig til at bygge det univers op, men udelod alligevel 90% af det for at gøre bøgerne til det, de er i dag.
Spild af tid? Dog ikke, men den følelse jeg sidder med passer alligevel meget godt til titlen;)
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.
Comments