top of page
Forfatters billedeKaroline Bloch

Smukke Herman, af Elizabeth Japsen

En ganske forunderlig historie om et forunderligt liv.



Efter at have mistet sin mor et år tidligere resulterer en arbejdsulykke i at Herman og Lars bliver forældreløse. De bliver tjenestedrenge på hver sin gård, og må kæmpe sig vej gennem den hårde verden på egen hånd.

Herman, der kun er omkring fem år, får støtte i Anne, der gerne viser omsorg for ham på gården, og da hun rejser forsøger at han at stikke af og følge efter hende, men ender i sidste ende i et omrejsende cirkus.

Assistent, stærk mand, klovn... Kært barn har mange navne, og i Hermans tilfælde også mange eventyr der venter.

 

Min oplevelse af denne bog er meget ambivalent. På den ene side er det en interessant tanke at have en omrejsende karakter af original værdi, der beskriver verden. På den anden side er det dog bare en smule for objektivt beskrevet til at det, for mit vedkommende, opnåede sit fulde potentiale.


Medmindre der er fakta involveret (og her mener jeg direkte involveret, ikke inspireret af eller baseret på), så er det langt de fleste gange en fordel at have en vinkel. Skriver du en bog der foregår i anden verdenskrig behøver du for eksempel ikke direkte sige Nazister er dårlige, men (alt efter hvis fortælling det er) skal holdningen gerne gives indirekte så man bedre kan komme følelsesmæssigt med i historien. Fortæller du om en gruppe jøder på flugt har vi de klassiske aspekter med helt og skurk, og en del af interessen ligger i faktummet at det bliver fortalt at jøderne i historien (der er søde og gode) er på flugt og bliver jaget af nogen mennesker, der derfor må være onde, eller i hvert fald nogen man ikke hepper på som læser.

Det aspekt savnede jeg i denne bog, og det at den manglede det gjorde den en smule flad for mig.


Det sagt er sproget dog tydeligt veludviklet, og som sagt er ideen bag interessant, så jeg tror i sandhed Elizabeth Japsen har potentiale til at skrive en virkelig god bog i fremtiden. I dette tilfælde ville jeg ønske hun havde haft hjælp og vejledning fra en med de teoretiske aspekter på plads, for i sammenspil med hendes talent kunne det have skabt noget virkelig smukt.


Tak til forfatter Elizabeth Japsen for anmeldereksemplaret.

Comments


bottom of page