"Er det prisen at betale?
Er det prisen for at være unik, hård som arsenik?
Her ligger jeg og tænker dybt.
Folk misforstår mig og sukker stygt.
Er jeg paranoid, eller er der hold i mine ord?"
Samtidig med at Dahl skriver ærligt og hjerteskærende, er det også en form for befrielse af læse den.
En befrielse at høre, at de følelser rigtig mange har, er genkendelige i andres verdener.
Bogen giver et indblik i, ikke kun hendes liv og tankegang, men også hende rejse - for better or worse, som man siger.
Der bliver lagt et, for mig, helt nyt fokus på det utrolig affærdigende ord 'Offerrolle'. Jeg havde indtil denne bog ikke overvejet hvor bagateliserende dette udtryk er, og hvordan det faktisk lægger skylden direkte på ofret.
Det er blot et eksempel på, hvordan Maja Maria Rakel Dahl har formået at ændre mit syn på visse ting via Sjælestorm.
Det er dog ikke kun på ordforståelsen denne bog påvirkede mig.
At læse den har været en helt unik oplevelse, da den virkelig har formået at bringe følelser frem i mig.
Om det var fordi jeg kunne relaterer til det, eller fordi Maja Maria bare fortæller det så godt ved jeg ikke, men noget gjorde i hvert fald at jeg sad helt opslugt af den!
Det er dog vildt fedt at læse digte, der virkelig har indhold. Tit er indholdet noget der kan diskuteres i poesi, og dette er intet særtilfælde, men det kan ikke benægtes at siderne er udnyttet til fulde!
Før 'afsnittene', hvis man kan kalde dem det, kommer der præsentationer af de kommende indhold.
Dette er en teknik jeg ikke har set brugt før, men som fungerer utrolig godt. Det giver et pusterum mellem de hårdtrammende ord, og tilføjer samtidig mening til digtene, så man kan følge med.
Der er ikke gjort brug af en enkel stilart. Der skiftes mellem form, rim og alt andet, hvilket naturligvis vil glæde nogen og skuffe andre.
Personligt vil jeg ikke mene at alle ville kunne gøre dette, men lige i dette tilfælde fungerer det utrolig godt, og giver læseren den følelse af håbløshed og manglende ånderum som forfatteren selv oplevede.
Med andre ord passer titlen faktisk perfekt;)
Jeg ville umiddelbart ikke anbefale bogen til en 'nybegynder' inden for poesi - ikke fordi indholdet ikke er godt til det, men fordi den ikke er specielt opdelt. Den skal læses ud i en strøm, og det kan virke tungt for selv den mest rutinerede læser.
På en måde er det lidt en skam, da teksten ville have været meget relevant for mange der har oplevet problemer med at passe ind i samfundets rammer - og det er på alle punkter.
I modsætningen til rigtig mange andre forfattere, der udelukkende fokuserer på deres sygdom, diagnose eller følelser, inddrager Maja Maria Rakel Dahl hele forløbet, hvilket faktisk er virkelig interessant - og helt bestemt genkendeligt!
Tak til forfatter Maja Maria Rakel Dahl for anmeldereksemplaret.
Comments