I Senderen rejser Robert Larsson på besøg hos nogen af verdenshistoriens mest interessante mennesker.
"Min mor tror, at jeg er død."
Med de ord starter Søren Hansen sin bog Senderen, kun for at følge med det mindst lige så stærke: "Det er jeg vel også set fra hendes synspunkt, da hun aldrig får mig at se igen."
Fra første side er man - som vist ovenfor - fuldstændig fanget af denne unikke og ikke mindst uforklarelige fortælling.
På bagsiden advares der om hvad man vel kan kalde tidsrejsen, på en både forvirrende og fascinerende måde, og det er usikkert hvad man kan forvente af indholdet.
Hurtigt bliver vi præsenteret for Robert Larsson, der på et par sider får introduceret sig selv, fortalt sin baghistorie og sat handlingen i gang.
Robert Larsson beskrives af sig selv, og fremstår ikke umiddelbart som noget specielt charmerende menneske. Han ser sig selv for god til e-bøger, vurderer eleverne han underviser som umotiverede (Jeg er selv gymnasieelev, og vil påstå vi er en del der elsker historie, ikke mindst på grund af vores knaldhamrende dygtige lærer - det er ikke en selvfølgelig at unge mennesker er lade og dovne), og beskrivelsen deri af den perfekte kvinde er noget så typisk og forældet som den kan være. Ingen tatoveringer, ingen piercinger, ingen silikone - men alligevel store bryster, naturligvis upåvirkede af tyngdekraften -, lige lidt hofter, men ellers helt tynd om maven. Og, naturligvis, fuldstændig uvidende om hendes skønhed!
Bogen nærmest emmer af priviligeret hvid mand, og det må jeg indrømme skuffede mig lidt.
Men jeg gætter på at det passer til målgruppen.
Det er en tung bog, det kan jeg ikke komme udenom. Der er meget brødtekst der kan beskrives som unødvendig, og der er begrænset dialog.
Dette kan sagtens fungere - og jeg påstår såmænd ikke det er tilfældet her - men det er noget der er værd at være opmærksom på, når man overvejer at læse den.
Også derfor tænker jeg at aldersgruppen er de lidt ældre end jeg selv.
Skrivestilen er ikke fejlfri, og teksten er ikke så flydende som man kunne have håbet på, men ganske god taget i betragtning af, at Søren Hansen endnu ikke har meget øvelse.
Jeg er langt fra ekspert, men synes umiddelbart at alt i bogen virker historisk korrekt, hvilket jo altid er en fordel!
Både personerne Robert besøger bliver beskrevet, men også deres omgivelser, hvilket lader læseren rejse med gennem tiden. På det punkt har Søren Hansen virkelig gjort det helt vildt godt, og det fortjener han ros for!
Jeg tænker bogen især kan anbefales til de lidt ældre, især med en interesse for historie.
Tak til forfatter Søren Hansen for anmeldereksemplaret.