Da Jan Hauger søger arbejde i børnehaven Lysningen er det med en vis mængde skjulte motiver - men han er ikke den eneste, der holder hemmeligheder.
Det hedder Sankt Patricia, men i daglig tale er det bedre kendt som Sankt Psyko.
Et psykiatrisk hospital med tilknyttet børnehave, hvori Jan Hauger søger arbejde.
Det er udkantsdanmark vi er i, en forstadsby. I grunden et mærkeligt sted at flytte til uden grund.
Men Jan har en grund.
Hans fascination af hospitalet minder mest af alt om en besættelse, men grunden bag er usikker.
Måske det kan forklares af hans ønske om at hjælpe børnene med forældre der. Samfundets bagside, de tabte børn.
Eller måske har det mere at gøre med hans egen fortid, præget af ekstrem mobning og omsorgssvigt - og ikke mindst hans håb dengang, Alice Rami. Da han mener at have fundet frem til Alice vil han gøre alt hvad der står i hans magt for at hjælpe hende, præcis som hun hjalp ham.
Hvad end det indebærer.
Theorin har efterhånden været et navn i en del år, men det er alligevel først nu jeg stifter bekendtskab med et af hans værker. Egenlig er opmærksomhedden rettet mod ham mest fokuseret på Ølandskvartetten - de fire bøger jeg endnu har at glæde mig til - men Sankt Psyko må bestemt ikke glemmes!
Både det sindsmæssige helbred og sundhedssystemet er i fokus, men det er mere end bare en situation, det er en reel kommentar omkring dette, hvilket er virkelig interessant.
Jan er en utrolig velskrevet karakter, der ganske fint balancerer mellem helt normal og skingrende skør. Han får læseren med på sin side, hvilken side det end er.
Det er tydeligt at han har en række problemer, ikke mindst fikseret i hans barndomstraumer, og de bliver på ingen måde glemt i et forsøg på 'karakterudvikling'. Selvom der udvikles på dem, følger hans karakterfejl ham bogen igennem, hvilket giver fortællingen en mere sammenhængende følelse.
Der kan argumenteres for at romanen er opdelt i tre fortællinger. Jans arbejde i børnehaven, Jans teenageår, og selve mødet med Alice Rami.
Hver især er de interessante, men supplerer stadig hinanden fuldstændig genialt. Der er en vis balance i, hvilke informationer der skal gives og hvornår, og det har Johan Theorin mestret til fulde.
Derudover hjælper disse komplimenterende historier med spændingsopbygningen - og ikke mindst med at holde læserens interesse.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret