En bombe sprænges nytårsaften, og pludselig er en 10 år gammel uløst sag igen relevant. Emma Ramm og Alexander Blix må skære sig gennem røgsløret i søgen på svar.
Oslos rådhusplads har tiltukket titusindvis af mennesker, der er klar til at gå ind i det nye år med et brag - bogstaveligt talt.
Da viseren rammer 12 sprænger bomben, og Emma Ramm, der slet ikke skulle have været der, må hjælpe Alexander Blix, der gør hvad han kan for at redde en såret, uskyldig kvinde.
Måske,, i hvert fald.
Blix genkender hendes navn, og husker Smeplass som moren til den to-årige, der forsvandt for 10 år siden.
Sagen er pludselig højaktuel, og de må kæmpe sig gennem røgsløret Patricia er gemt bag.
Det er efterhånden et stykke tid siden Nulpunkt udkom, og dermed også et stykke tid siden vi har hørt fra Ramm og Blix, der dog nu er tilbage for fuld skrue.
Egentlig ville jeg have haft høje forventninger, men den første bog i serien er nok lidt faldet i baggrunden for mig, og måske blevet en smule glemt blandt alle de andre bøger jeg har læst siden.
Jeg blev dog fra første side trukket tilbage i dette univers - nærmest som at få et kram af en gammel ven.
Bogen har et interessant plot, der på en og samme tid er nøjagtig hvad man forventer, og overrasker fuldstændig.
Opbygningen af plottet er der dog absolut intet at komme efter, og det er så skønt.
Alligevel synes jeg dog det er trukket lidt for langt ud, og kunne på det punkt ikke helt konkurrere med forgængeren.
Selvom alt ikke var on point synes jeg dog de slap godt fra det, da de er gode til at holde læserens spænding, og først give slip, når der er et nyt mysterie til at overtage fokus.
Karakterene var somme tider en smule flade - noget, jeg faktisk synes jeg før har oplevet med Jørn Lier Horst.
Hvis jeg lige er helt, hundrede procent ærlig synes jeg faktisk til tider at Alexander Blix og William Wisting fra Jørn Lier Horst andens serie mener lidt for meget om hinanden.
Derudover er der Emma Ramm der har en evne til at få sig selv i problemer.
Dette er jo ikke decideret urealistisk, især ikke for den klassiske journalist-karakter, men alligevel bliver det lidt til den gode side.
Nu når det er pointeret vil jeg dog også påpege at der er rigtig, rigtig meget godt i bogen.
De to forfattere arbejder sindssygt godt sammen og bringer i sandhed det bedste frem i hinanden, og selvom bogen er en krimi er den faktisk ret hyggelig at sidde og slappe af med. Ikke så meget spænding og drama, men alligevel nok til at det er en krimi - bare i den afslappede ende;)
Alt i alt er det en meget blandet mening jeg har om bogen, men i sidste ende har jeg faktisk hygget mig med at læse den.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.
Comments