Da Frederiks far dør efter et eventyrfyldt liv må Frederik stå på egne ben og finde sin egen vej i et liv, der er omringet af misledninger.
Frederik har levet et langt liv. Han er måske ikke gammel, men han har oplevet mere end de fleste, og de vilde dage ville ingen ende tage, indtil de pludselig forsvandt. Med dem, stofferne, usikkerheden og en hverdag, der aldrig kan blive holdbar, og er erstattet af en voksen mand ansat på et reklamebureau og med en bog på vej.
Men faderens død sender ham ud i en nedadgående spiral, og pludselig kan bogens cover bruges til kokain, og historierne deri kommer tættere end de var, da han nedfældede dem.
Frederik genopretter kontakten til en gammel ven, og må med hans hjælp finde vej til en ny eksistens, der ikke afhænger af ens far eller hans anekdoter.
Der er en kommentar, en tanke, der for mig er mere relevant end noget andet når det kommer til denne bog. Den handlede for mig ikke om stoffer, identitetskrise, en sorgramt ung mand, men om en kunstner, der maler verden omkring sig.
Det er sjældent jeg læser beskrivelser, der tvinger mig til at lukke øjnene i et sekund - men det har lykkedes Hans Frederik Munch at fylde en bog med dem.
Til tider synes jeg der var en lige lovlig idealisering af livet som ung på stoffer, hvor hovedpersonens omkreds beskrives som svært kompetente og ansvarlige menneske, for hvem universitet er intet andet end tidsfordriv, der samtidig er dybt afhængige af stoffer.
Dem, jeg har kendt til, der har levet et liv som beskrevet af Hans Frederik Munch når det kommer til stoffer har ikke været så sammenhængende, og jeg synes alvoren tales en smule ned i bogen.
Dette er dog blot min mening, og der er med garanti mange der ville kunne erklære sig uenige:)
Derudover var der et par kvindenedsættende kommentarer deri, som jeg havde svært ved at nyde eller overse, som eksempelvis på side 57, hvor forfatteren kommenterer på hovedpersonens fars kræftbehandling. Der bliver specifikt kommenteret på, at han bliver behandlet med østrogen, og at det er en grusom straf at en som ham skal ende sine dage som en slags kvinde.
Manden lider en smertefuld død - jeg har svært ved at se, hvordan det at være kvinde alene overgår det.
Der bliver først beskrevet en triviel hverdag med arbejde, kollegaer, nyligt ansatte og ikke mindst forudsete aktiviteter, og det synes jeg fungerer virkelig godt. Man får i sandhed mulighed for at se udvikling fra, hvor Frederik var, og hvor han kom hen, og kan selv opleve det, i stedet for blot at få fortalt hvor han kom fra.
Alt i alt en rørende fortælling om en rejse udløst af en følelse og oplevelse, vi alle kender til i større eller mindre grad.
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.
Comments