top of page
  • Forfatters billedeKaroline Bloch

Pitcairn-øen, af Charles Nordhoff & James Norman Hall

Historien om mytteriet på Bounty bliver afsluttet i den tredje bog, hvor mytteristerne har slået sig ned på Pitcairn-øen.



I 1790 slog de resterende ni mytterister, ledt af Fletcher Christian sig ned på Pitcairn-øsen sammen med 18 karakterer fra Tahiti.


De har muligheden for at starte et helt nyt samfund op på deres præmisser, men det bliver ikke udnyttet som man kunne have håbet.

Kun ti år efter er 16 af de bosættere døde - langt størstedelen som resultat af strid, hævnfølelse og grådighed.


I det efterfølgende århundrede bliver deres placering dog opdaget og afsløret af kaptajn Mayhew Folger fra sælfangerskibet Topaz.


 

Gang på gang overrasker denne serie mig med dens nutidige sprog og, til en vis grad, handling.

Handlingen er af alder, og naturligvis fremstår det tydeligt, men det er alligevel så levendegjort takket være Charles Nordhoff & James Norman Hall, at det føles som om det kunne foregå samtidig med at man læser bogen.


Selvom de andre bøger var gode, har denne en fordel.

Der skal startes et form for samfund op, men med de umodne, næsten barnlige sjæle, for ikke at sige tarvelige, er det svært, og det giver en lidt 'Lord of the Flies'-vibe.

Det er måske den samf-studerende i mig, men at følge dem igennem det trak bogen gevaldigt op for mig, og jeg mærkede en nysgerrighed jeg ellers ikke har oplevet med denne bogserie.


Sproget afspejler, som forventet, året bogen er skrevet i, men er alligevel blevet moderniseret - gætter jeg i hvert fald på, baseret på den relativt nutidige sætningsstruktur samt generelle ordvalg.


Alt i alt synes jeg det er en god afslutning, og hvis man allerede har læst de to, synes jeg helt sikkert man skal gennemføre serien.


Tak til forlaget for anmeldereksemplaret.

bottom of page