Otte måneder, af Magnus Montelius

Journalisten Nina Wedén modtager et tip, der leder hende til hendes karrieres største scoop: afsløringen af udenrigsministeren som sexkøber.

Nina Wedén kæmper for at skabe karriere som journalist i den benhårde medieverden.

Et tip sender hende dog langt, og pludselig finder hun sig selv med en saftig, skandaløs og dramatisk historie om udenrigsministeren, der ender med at være slutningen på hans karriere.

Hun havde håbet på, at det ville lede til et job som seriøs journalist, men finder sig selv headhuntet af Jacob Weiss, den nye minister.

Intet CV, inten penge og ingen forbindelser, men alligevel kommer den uerfarne kvinde til at arbejde i Sveriges magtkapital.

Jacob Weiss, den nye udenrigsminister, og Wedéns nye chef, er som skabt til jobbet. charmerende, karismatisk og oprigtig.

De to bliver tættere, og Widén viser sig dygtig til at dreje Weiss og sælge ham.

Alligevel er der dog noget, der ikke er som det skal være, og det går op for Wedén.

Så er spørgsmålet bare... Hvad lavede Jacob Weiss i de otte måneder, han efter sigende ikke lavede noget?

---

Dette er Magnus Montelius' anden bog, men det er ikke noget man kan se på bogen (medmindre man altså kigger på den side, der specifikt er dedikeret til at udpege den

ene bog han har udgivet før denne).

Jeg ved ikke hvordan Sverige er endt som krimikongernes hovedstad, men det virker som om de spytter geni efter geni ud, og Montelius er ingen undtagelse.

Med et lækkert flow, imponerende ordbrug og ikke mindst naturlige leg med sproget er der intet at sige til, at den svenske presse allerede har snakket varmt om ham.

Montelius leger med samfundets frygter og problemer, og udstiller de magtkampe, vi forsøger at lukke øjnene for.

Han gør det dog på en så naturlig måde, at jeg faktisk ikke er sikker på, at det er bevidst. Måske har han bare fundet inspiration fra virkeligheden, hvem ved.

Karakterene er der intet at komme efter. De er alle godt beskrevet, bygget op, og har fået hver deres levende personlighed med et bredt indre, præcis som der forventes af en dygtig forfatter som Montelius.

Længden er... Den er egentlig ikke for lang, men jeg synes alligevel der gerne måtte have været sorteret lidt i den. Der er næsten 500 sider, men hvis bare et par subplots var skåret fra, og vi var endt på 400, så tror jeg vi havde ramt den gyldne længde.

Det er en blanding af et politisk drama, en spændingsserie og ikke mindst en genial gyser!

Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.