Efterfølgeren til Katharina-koden og Det inderste rum har ramt det danske marked, og krimifans kan nu endnu engang nyde William Wistings selskab, denne gang i Ond vilje.
Line Wisting arbejder på en dokumentar om seriemorderen Tom Kerr, hvis fortælling er både brutal og rædselsvækkende.
Det er skræmmende at forestille sig at en kan udføre ting så frygtelige, og den unge Wisting finder sig selv med mange filosofiske tanke. Er et monster født eller skabt?
En pludselig udvikling sker, og Tom Kerr tilstår til endnu et mord, og er forberedt til at afsløre hvor liget er gemt. Da scenen skal rekonstrueres går noget dog galt, og Tom Kerr er væk.
Helt væk.
William Wisting sætter sammen med Adrian Stiller jagten ind på ham, men hemmeligheder kommer frem i lyset, og Stiller var måske ikke så troværdig som man kunne have håbet på.
I et forsøg på at få fat i den, der kun er kendt som Den Anden har Stiller taget en chance, og en uskyldig kvindes liv er nu i fare.
Med en forfatter som Jørn Lier Horst har jeg visse forventninger. Det har jeg fordi jeg ved han er i stand til at indfri dem, og det gør han da også til fulde med Ond vilje.
Det er ikke en spændingsroman for ingenting - Horst mestrer til fulde at opbygge spændingen og holde den, til læseren nærmer bristepunktet, for derefter at elegant at samle alle tråde.
Det er dog, imponerende nok, en relativ langsom opbygning. Det er ikke et 'quick fix', men derimod en mere vedvarene følelse der her tilbydes.
Sproget er velfungerende og med et godt flow, hvor de fleste kan følge med.
Jeg vil vove at påstå at man ikke skal læse denne bog for et litterært mesterværk, men nærmere for underholdningen - der helt sikkert er sikret i selskab med Horst.
Det er også tydeligt at Horst har en viden ikke alle forfattere kan bygge på takket være hans tidligere stilling i det norske politi, og dette udnyttes til fulde. Der er en form for afslappet og samtidig realistisk tilgang til de ting der foregår, og ordforråddet bakker op om dette.
Der er et vidunderligt karaktergalleri gemt blandt siderne. Især Wisting selv står utroligt klar i læserens sind, og skiller sig ud fra den typiske lone-wolf, lidt rogue betjent, og tilbyder et friskt pust af realisme i skønlitteraturen.
Jeg tror - med tryk på tror - at dette er den tredje bog i cold case-kvartetten, og den fjortende i serien om William Wisting, men jeg må gå til grunde og indrømme, at jeg faktisk er lidt forvirret over seriens rækkefølge og sammenhæng. Selv har jeg tidligere læst Katharina-koden og Det inderste rum, og jeg kan i hvert fald konkluderet at de bøger har fungeret i den rækkefølge - korrekt eller ej.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.