Da Kais familie oplever et massivt tab medfølger en massiv sorg, og pludselig må han håndtere både det og to fortabte børn, der savner deres mor.
En fødselskomplikation resulterer i en indlagt mor og et døende barn, og far står tilbage med to børn, der ikke forstår hvad der foregår, eller hvor mor bliver af.
I Når livet går i stykker følger vi Kai, der nærmest må agere enefar under Jonna's indlæggelse, og må håndtere både det og sin egen sorg.
Bogen er meget selvbiografisk, hvilket tilføjer et råt og følelsesladet element. Man får, som læser, et ærligt indblik i en sorgramt småbørnsfamilie, og det kan vække mange følelser.
Dog kommer det selvbiografiske også til udtryk i form af en uøvet forfatter, der måske ikke er i stand til at se objektivt på en fortælling, der om noget har påvirket hans liv.
Det betyder blandt andet at der tilføjes meget ligegyldig info, der ville sorteres fra i en skønlitterær fortælling, samt tørre dialoger, der på ingen måde bliver levendegjort af handlinger eller beskrivelser.
Derudover er bogen meget påvirket af en uuddannet og utrænet redaktør, og en mærkelig opstilling når det kommer til eksempelvis skriftstørrelse og marginer.
Dette er dog ikke noget der kan påduttes forfatteren selv, men det påvirkede i stor grad min oplevelse af bogen.
Historien under dette er dog i den grad hver at fortælle, og hvem bedre end Kai selv? Det fortælles på en unik følelsesforladt måde, der sætter handlinger op meget faktuelt, hvilket faktisk gør bogen endnu mere følelsesladet at læse.
Alt i alt ikke et litterært mesterværk, men stadig en rørende læseoplevelse.
Tak til forlaget Empey for anmeldereksemplaret.
Comments