Unna Hvid har skrevet 15 fortællinger, der hver især har rod i folkeviser, og samlet dem i hendes seneste udgivelse.
Jeg må indrømme at jeg somme tider var en smule skuffet. Ideen bag denne bog er rigtig fed, og bogen kunne have været det samme.
Desværre følte jeg til tider at dette ikke blev fuldt ud udnyttet.
Selv om Unna Hvid bestemt ikke er en dårlig forfatter, frygter jeg at hun (samt bogen) virkelig ville have gavnet af en udsat udgivelse, så hun eventuelt havde haft et par år til at rette til og videreudvikle.
Blandt andet plots synes jeg, uden af at ville sige noget ondt, har været mindre end optimale.
Det sagt er Unna Hvid dog stadig en potentielt rigtig dygtig forfatter, og jeg tror på at med den rette støtte og vejledning skal hun nok nå målet en dag.
Konkrete eksempler på ting, hvor jeg følte bogen var for 'hurtigt' skrevet, er når der eksempelvis på side 10 er flere linjer, hvor to forskellige personer snakker, men dialogen alligevel står på samme linje.
Et godt råd er, at skifte linje ved ny dialog, hvis man er i tvivl, og ellers gå efter TIP-TOP tricket:
Time
Place
Topic
Person
Hver gang en af disse ting ændres, skal der som udgangspunkt mindst et linjeskift til.
Sætningsstrukturen var også somme tider mindre end hvad jeg havde håbet på.
Følgende eksempel er fra side 9:
"Hendes røde mund smiler hele tiden, mens hun snakker, og hendes stærkt sminkede grønne øjne stråler i det unge ansigt. Hendes lange blonde hår er sat op, og et par lange lokker har forvildet sig ud af opsætningen og leger ned over hendes kinder og hals. Hun taler højt, hurtigt og entusiastisk, og hendes hænder flagrer rundt og understreger det, hun siger."
Udover det flow, jeg ikke helt synes er perfekt, er der også flere ting i bare det citat jeg undrer mig over.
Det er dog et sindssygt interessant emne, forfatteren begiver sin ind på, og et endnu uopdaget et. Genfortællinger af eventyr, myter og klassikere er som sådan ikke unormalt, men det er første gang jeg hører lige netop disse genfortalt. Faktisk er det første gang jeg overhovedet hører om mange af dem og af netop den grund er det jo vigtigt at der bliver sat fokus på.
Tak til forfatter Unna Hvid for anmeldereksemplaret.
Comments