top of page
  • Forfatters billedeKaroline Bloch

Måne måne, af Steen Langstrup

Ellas far skal dø. Snart, endda.

Men Ella vil ikke hjem, og bliver i Paris hvor hun møder en, der ikke hedder Marcel, og som stiller et spørgsmål, hun ikke kan svare på; Hvor fri er du?



Selvom Ella er dansker, bor hun i Paris, og har gjort det i nu tre år.

Med et arbejde som scripter er hverdagen nogenlunde på plads, især da hun faktisk er virkelig dygtigt til det, hun gør.

Som scripter hjælper hun til på filmsets, hvor hun sørger for at alle har det samme tøj på, står de samme steder og så videre, og hendes fantastiske hukommelse gør god gavn her.

Tingene giver mening.


Indtil de ikke gør.


En kuvert uden afsender kommer, og deri gemmer der sig et videobånd. Samtidig begynder mailsene fra 'Mindbomb' - hvem det end er.


Tingene giver ikke helt så meget mening, som det engang gjorde.


Da hun finder ud af at hendes far er kræftsyg rammer det hende hårdt.

Cirka en måned er alt, han har tilbage, og Ella kan ikke overskue det - ikke mindst fordi det betyder at hun må tage hjem.

Så hun lader være.

I stedet for at håndtere det fokuserer hun på arbejdet, og bruger det som en god undskyldning for at udskyde hjemturen så meget som muligt.


 

Steen Langstrup er dygtig. Den er efterhånden fastslået, så jeg tænker vi hopper over den del, og i stedet fokuserer på bogen med det samme.


Ella kommer fra en kaotisk kernefamilie. Selvom den på ydersiden ligner en rigtig mækekartonsfamilie, er den det ikke, og det er allerede fra starten tydeligt. Det bliver dog kun afsløret lidt ad gangen, hvad der ligger bag, og i rigtig Langstrup-stil bliver torturen trukket ud til ulidelighed.


Den er meget 'simpel' i den forstand, at den næsten bare kører for øjnene af en, når man læser den. Der er flashbacks og så videre, men hastigheden er nogenlunde kontrolleret, og det føles som om Steen Langstrup var afklaret med hele historien, da han skrev den.


Den er meget 'proppet' - om det så er godt eller dårligt. Det faktiske plot er jo egentlig simpelt - En pige, der hedder Ella, modtager mystiske beskeder.

Bum.

Men vejen er fyldt med drej, sving og endda de der runde nogen, der er på racerbaner til legetøjsbiler - der hvor bilen lige kører opad, på hovedet, og nedad i en cirkel.

For Ella har også en døende far. Ella møder også en, der påstår at hedde Marcel, som skal hjælpe hende med at blive fri, selvom han måske arbejder på det modsatte.

Der er en døende far, en forsvunden bror, en tvillingesøster og meget mere, og da jeg læste den forstod jeg pludselig, hvorfor den er så meget længere end Steen Langstrups typiske bøger.


Tak til forlaget 2 feet entertainment for anmeldereksemplaret.

bottom of page