Da Marie møder en mand gennem en annonce i politikken lover han at være hendes trygge havn og at holde hende sikker.
Hun vidste bare ikke hvem hun skulle have sikret sig imod.
Marie er mor til to, og selvom børnene elsker deres far, har Marie selv det ikke på helt samme måde.
Livet kan være hårdt, og Marie savner både kærlighed og ømhed, ikke mindst fysisk.
Hun er rimelig afklaret med, hvad hun er.
Marie er masochist.
Ikke at hun har meget erfaring, og efter et par møder med nogen forskellige mænd, møder hun Sven.
Sven vil være hendes trygge havn, han vil give hende omsorg og passe på hende - samtidig med at han nok skal vise hende hendes plads.
Han er ældre end hende, tidligere direktør, og en vigtig mand.
Han ved, hvordan det fungerer, og hvordan de kan få det til at fungere.
Hun skal bare stole på ham.
Det er alt.
Først skal hun tænde hans cigar. Så sidde pænt.
Marie gør sit bedste for altid at sidde pænt derefter.
Hun vil imponere ham, hun vil have ham til at lægge mærke til hvor dygtig hun er.
Så skal hun skænke op i hans glas. Så skal hun kalde ham Herre, og så skal hun neje.
Behovene og kravene udvikler sig konstant, og Marie mister fodfæstet i sin higen efter Svens accept.
Vibeke Marie Hoff har været hudløst ærlig i hendes debutbog, Kiss me goodnight, Olympia, og det gør den næsten endnu mere forfærdelig.
Der er en trist, måske endda advarende, vibe fra side et, men det virker bare så fint i starten.
Marie er jo fuldstændig afklaret med det! Hun ved hvad hun er, og selvom hun godt ved, at det ikke passer på den feministiske alder hun er i, så er det jo i bund og grund bare to voksne mennesker, der er enige om, hvad de tænder på.
Men lige så stille udvikler det sig, og på under ti sider fandt jeg mig selv hooked af historien, der konstant var i bevægelse.
Specielt fandt jeg det skræmmende med børnenes part i det her.
To børn, der stadig nyder fingermaling har jo ingen plads i en verden med seksuel dominans.
Det sagt bringer Marie dog heller ikke børnene ind i det, hvilket jo 'redder' situationen, da de ikke bliver arret af det.
Men hun er mor, hun har børn, og sekundet hun gik ind i forholdet med en dominerende, manipulerende og misbrugende mand blev hendes børn trukket med ind i det.
Da Sven begynder at bruge dem som trusler er det naturligvis effektivt, og det gør det næsten endnu mere skræmmende.
Forstå mig ret her, jeg giver på ingen måde Marie selv skylden - hun var sårbar, et røvhul udnyttede det.
Jeg tror bare mange vil se det som en gråzone, lige så snart børnene bliver trukket ind i et seksuelt plot.
Personligt tror jeg grænsen gik for mig, da Marie skal skrive under på 'slavekontrakten', og børnene er direkte nævnt deri.
Ordret står der '...Min Herre altid kun vil mig og mine børn det bedste.', men jeg synes bare det er tilpas tæt på grænsen at have børn med i en seksuel kontrakt.
En nervepirrende, hjerteskærende og kynisk fortælling om de mange farer, der er at finde i verden.
Tak til forlaget Forfatterskabet for anmeldereksemplaret.