Det nybyggede hotel - eller hospital - Momenta skal støtte op om de psykisk syge, der har behov for behandling.
Men ikke alt der, er som det skal være. Sammen med den døde lugt fra kælderen spreder sig også flere løgne, motiver og ikke mindst uhygge.
Hotel Momenta er navnet på den nybyggede psykiatriske behandlingsfacilitet på Klosterbakken.
Selvom et lig findes hængende i foyeren, står alt klart og skinnende rent ved receptionen.
Men noget er ikke, som det burde være.
Kun kort efter spreder en lugt sig fra kælderen, og lokale beboere beretter om tiggermunken der hjemsøger Klosterbakken, kuddeklædt og mystisk.
Journalisten Beate Sejer Larsson finder sig selv trukket ind i sagen med de mærkelige omstændigheder, og beslutter sig for at løse sagen på egen hånd - lige meget hvad det kræver.
Birgitte Abdel har en smule erfaring, hvilket er tydeligt.
Hvad der dog desværre også er tydeligt, er hvor hun har sin inspiration fra.
Karakterene der er at finde i Kadaveret på Klosterbakken minder rigtig, rigtig meget om dem, der er at finde i den populære danske serie Dicte.
Selv jeg, der ikke engang aktivt har set Dicte, kun på den måde som man nu ser en bedste sendetids-serie, kunne ikke undgå at bemærke det, og det synes jeg virkelig er en skam, og måske også tæt på etisk forkert.
Handlingen er heldigvis original, og kan forsøge at opveje den uundgåelige sammenligning med TV-serien.
Derudover tager forfatter Birgitte Abdel sig tid til at udvikle historien i et roligt tempo, hvilket fungerer godt, selvom det kan virke ulig genren.
Bogen er en krimi, både efter min og forfatterens mening, men der hænger ikke indvolde og blod på ethvert ord. Der er en elegance over det, der er sammenlignelig med de stigende populære japanske krimier, som jeg personligt rigtig godt kunne lide.
Selvom Birgitte Abdel har erfaring - som jeg også har påpeget før -, så er bogen ikke revolutionerende i form at skrivestil.
Forstå mig ret, den er ganske fint skrevet, men noget litterært mesterværk er den desværre ikke.
Hvis man læser den, skal det derfor være for historiens skyld, og ikke for forfatterens evne med ord, som er ret gennemsnitlig.
Det er korte kapitler med vægt på dialog og handling.
Heldigvis synes jeg dog også historien er en grund til at læse den.
Der bliver lagt fokus på plot og fortælling i stedet for egenlig unødvendig dybde, og det gør bogen til god hyggelæsning.
Bogen er udgivet ved forlaget forfatterskabet, hvilket jeg ville ønske var fuldstændig ligegyldigt, men i og med at det er et medugvierforlag er det ikke tilfældet.
Birgitte Abdel har gjort sig stor umage i starten når det kommer til korrektur. Det kan jeg se, fordi starten har langt færre fejl end slutningen.
Jeg frygter den ikke er blevet rettet igennem den sidste gang, inden den blev sendt til forlaget, og det virker til at der slet ikke har været en korrekturlæser på.
Jeg ved ikke om det er på forfatteren eller forlaget, og det er i sidste ende også ligegyldigt, men jeg synes det er mindre end hvad bogen fortjente.
Tak til forlaget Forfatterskabet.dk for anmeldereksemplaret.