På Amager, mere nøjagtigt på Palermovej, voksede den introverte Esther op i en farverig familie.
Varinka skiller sig ud, omend ikke personlighedsmæssigt til en grad hvor andre familiemedlemmer ikke kan følge med, som tidligere cirkusprinsesse, nutidig ilter bedstemor.
Varinka forlod Cirkus Sowalskaja efter først hendes fars død, og derefter en lidt for provokerende og påtrængende kollegas - den sidstnævnes afgang have Varinka at takke som handlingskvinde/morder
Varinkas liv var dog ikke ovre efter hun efterlod dette liv og rejste til København, hvor grossersønnen Hannibal friede til hende.
Varinkas datter, Eva, farves i stor grad af sin mors personlighed - både på godt og ondt.
Eva følger ikke i sin mors fodspor som cirkusartist, men bliver i stedet stewardesse, og møder takket være denne karriere hendes mand, Jan Gustav.
Tre døtre bliver det til, hver lige så unik som deres arv.
Først Filippa, der udover at være drønhamrende intelligent også er meget tilbøjelig til sygdom, og klarer sig ikke til alderdom.
Dette efterlader kun de to tvillingesøstre, Olga og Esther.
Olga, divaen der med sit utrolige talent og gudeskønne udseende har grund til at være netop det, og Esther, der har en tendens til at blive overset.
Esther overser dog ikke andre, og efter hun skuffes af både mand og krop dedikerer hun sin tid til at samle den rodede familie og skabe noget, der skal minde om overskueligt.
Annette Bjergfeldt kan skrive. Lad mig starte med den sætning, der har et utrolig argumenterende grundlag bag sig, som jeg ikke engang gider påbegynde opremsningen af.
Litterært er bogen et kunstværk, og til en grad jeg på ingen måde havde regnet med fra et debutant!
Dette er naturligvis en god ting, især i denne lidt spøjse tekst, der gerne blandet det klassiske, det samfundskommenterende og det humoristiske... Men det kan dog også tage overhånd.
Til tider følte jeg at jeg som læser kunne miste fodfæstet fordi forfatteren har en tendens til at lade sine tanker glide væk fra handlingen og ikke lede dem tilbage med det samme, men i stedet udforske sine nye overvejelser.
Det er en smagssag, men for mig blev det til tider lidt for abstrakt for bogen og dens handling.
Esther er en virkelig interessant karakter, da hun på pure beskrivelse let kunne afskrives som kedelig eller sågar opbrugt.
Hendes mand er ingen steder at finde, og ej heller er hendes unge krop. Efterladt står hun som single, middelaldrende kvinde i overgangsalderen.
Dette stopper dog ikke forfatteren, der beskriver og opliver hende på præcis samme måde det ville blive gjort med en mere 'interessant' karakter. I bund og grund er dette jo et opfundet koncept, for som forfatter står man med magten til at skabe spænding omkring selv de mest livløse karakterer, og dette er en evne Annette Bjergfeldt har finpudset.
Samtidig med denne passionerede interesse i selv det mest beige indhold perfekt med forfatterens tilgang til hele bogen. De mest trivielle (nænner jeg at sige kedelige?), grænsende triste handlinger og situationer levendegøres, og hele verden blomstrer for læserens øjne.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.