top of page
Forfatters billedeKaroline Bloch

Halvmorderen, af Håkan Nesser

"Krønike over

Adalbert Hanzon

i nutid og datid

forfattet af ham selv"



Adelbert Hanzon er langt fra sin bedste alder. Han lever et smule ensomt, og meget alkoholiseret, liv, hvor han eneste og bedste ven samtidig er en forfærdelig gnaven nabo, som kun bliver ved med at leve for at provokere og genere Adelbert.


Et inderligt ønske om at skrive en krønike om sit liv tvinger Adelbert til at genopleve hans barndom, ungdom, voksenliv, og alt imellem. Han får dog brug for hjælp fra hans nærmeste (host, host, eneste) bekendte; den forfærdelige nabo, og om muligt endnu mere forfærdelige halvkusine.


 

Med Halvmorderen blander velkendte forfatter Håkan Nesser genrerne til uigenkendelighed.

En krønike over en person, som eksempelvis Adalbert Hanzon, burde vel beskrives som roman, men Håkan Nesser gør, som kun Håkan Nesser kan, og formår at dreje selve fortællingen til en krimi.


Der bliver sprunget meget i tiderne, så det er nødvendigt at være opmærksom når man læser.

Det er jo den enkeltes mening der gælder her, men personligt synes jeg det gavnede bogen, da ens fulde opmærksomhed bliver vendt mod bogen.

Derudover er disse spring også utrolig interessante, da man lærer rigtig meget om Adelbert - bare i den 'forkerte' rækkefølge.


At skrive en anmeldelse af denne bog har vist sig at være en udfordring. For det første har vi hele genre-situationen, hvor jeg ærligt talt har svært ved at vurdere, hvad jeg skal kalde den. I sidste ende går jeg dog med roman frem for krimi, da jeg synes den hælder mest i den retning.

Derudover har vi dog også faktummet, at plottet som sådan ikke har den typiske struktur, man oftest møder i bøger.

Forstå mig ret, det er ikke fordi jeg ikke synes det var fint - faktisk var jeg ret vild med det - men det gør det svært at pirre mine kære læseres interesse.

Selvom jeg ikke formår at videregive det til fulde, håber jeg dog der er mange der overvejer at læse den alligevel.

Håkan Nesser er en klassiker af en forfatter, og denne bog viser intet mindre.


Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.

Comments


bottom of page