To år er gået, og gruppen er spredt for alle vinde. Gudernes krig raserer voldsommere end nogensinde før, og har ramt jorden.
Serelia er i risiko for et angreb fra Goreth, og dermed er også Si'Il i fare.
Paleons erhverv er nu helbreder, eftersom hans tid som præstelærling er ovre.
Colvar søger efter Jarsala, der forsvandt efter hun lærte sandheden om hendes tilkommelse.
Katalena plages af mareridt og frygter at Sorkan har sammensvoret sig med fjenden - hvilket ikke nødvendigvis er helt forkert.
Corval og Paleons samarbejde er dog ikke overstået, og endnu mission sættes for dem. Paladinen Vermilla tager dem med på en egentlig fredelig rejse, men med dem tager den tidligere soldat Derrell, som virker til at have langt mere til sig end en almindelig dødelig.
Henriette Hesselholdt fortsætter i Den knuste gud serien om Gudernes Krig.
Præcis ligesom den tidligere bog har denne utrolig mange kvaliteter, og det er svært at tro på at Hesselholdt ikke er mere erfaren end hun er.
Elegant formår hun at sammenflette diverse universer, ideer og væsner, og samler dem i én velformuleret og gennemtænkt bog.
Yderligere føler jeg dog endelig at hun til fulde er trådt ud fra skyggen af diverse andre dygtigere forfattere - såsom Boris Hansen, Julie Kagawa og Laura Hickman, Tracy Hickman og Margeret Weis.
Det er et ambitiøst plot Henriette Hesselholdt har gang i, og til tider synes jeg det kunne blive en smule for flyvsk. Det sagt formår de overraskende twist and turns dog også at gavne bogen, så det er en blandet effekt.
Personerne er præcis så gennemførte og realistiske som vi efterlod dem i sidste bog, og der lægges i den grad op til efterfølgeren!
Tak til forfatter Henriette Hesselholdt for anmeldereksemplaret.
Comentarios