top of page
Forfatters billedeKaroline Bloch

Gaver i mørket, af Helle Viuf

Helle Viuf, teolog, præst, blogger og master i sjælesorg støtter den almene borger gennem den oftest stressende juletide, og giver ord, råd og holdninger til eftertanke.



Juletid er en presset tid for mange. Har du problemer i familien, bliver du for alvor påmindet det her, og savner du noget, husker du det nu.

Helle Viuf tilbyder med sin bog 'Gaver i mørket' et - for mange - tiltrængt pusterum.


Nu siger jeg noget super træls, men også noget jeg oplever er sandt.

Jeg er, helt ærligt, ikke meget for folk der nævner ting som deres egen tro direkte i bøger, og ofte nævner sig selv i dette spil.

Jeg har intet imod tro og religion, og finder det faktisk ganske smukt, men jeg føler ofte at det er noget der bliver presset på en.

Det var ikke tilfældet med denne, hvor jeg får en oplevelse af, at Helle Viuf mere forsøger at støtte folk, med hvad der har hjulpet hende selv.

Det er råd, vejledning og støtte, uden nogen former for fordømmelse eller pres.

Et grundlag af medmenneskelighed og forståelse er alt, hvad der er at møde i 'Gaver i mørket'.



Hvert 'kapitel', eller hver dag, består af et par sider skrevet i et let og afslappet sprog, der både er forståeligt og med flow i. Der bliver fortalt om diverse tanker Helle Viuf har haft, og afsluttes med dagens ord, dagens mulighed og til sidst dagens tanker.

Dagens ord består af kristne mundheld, oftest fra salmer, evangelier eller Paulus' breve. Derefter dagens mulighed, der gerne opmuntrer til at reflektere over noget fra dit eget liv, gøre noget, eller eventuelt læse kristne paragraffer fra eksempelvis biblen.

Dagens tanker er en række linjer, der giver dig mulighed for selv at nedskrive dit hoveds indhold.


Det er en rummelig og hjertevarm bog, der minder læseren op, hvad julen egentlig skal bestå af. Det er ikke stress og jag, prismærker eller perfekt indpakning, det er noget helt, helt andet.


Tak til forlaget Forfatterskabet for anmeldereksemplaret.

Comments


bottom of page