Da Alexanna Robins bliver skudt gennem brystet og falder om i den dårlige ende af byen går noget helt, helt galt. Mere galt end bare at blive dræbt.
Hun dør nemlig ikke.
Byen Peaceton har måske engang passet til navnet, men ikke længere. Gader og stræder er overtaget af kriminalitet og bander, og alle ved, at man ikke går ud efter mørkets frembrud.
Politiet gør hvad de kan, men det er en kamp de tabte for 10 år siden, samtidig med 22-massakren.
Der er mange bander i byen, nogen mere fremtrædende end andre, men alle med territorier, hvor ingen normale tør bevæge sig ind.
Efter et langtrukkent foredrag på Alex's skole er situationen dog den, at hun enten bevæger sig gennem banden 'Dæmonernes Ildrøde Erobrere's område, eller så skal hun gå en flere kilometer lang omvej, der garanterer at hun ikke når hjem inden solen går ned.
I et øjeblik påvirket af overmod og dovenskab vælger Alex vejen gennem D.I.E's område, hendes tanker præcis som ved alle andre på hendes alder: Der sker mig ikke noget. Jeg kommer ikke til at dø.
I Alex's tilfælde er det bare sandt, og da hun bliver skudt af en af de såkaldte Dødbringere... Ja, så dør hun ikke.
Alexanna Robins er, i mangel af bedre ord, udødelig.
Og alligevel er det ikke det, at hun er udødelig, hun tænker mest på. Hun tænker på hvordan Dødbringeren - inden han skød hende - sagde, at det var hendes tur til at forsvinde.
Det går op for Alex at D.I.E må være skyld i de 11 andre forsvindingssager, og det går op for hende at hun, som udødelig, har den bedste chance mod dem.
Men hvor langt går hendes udødelighed?
Hvor ville jeg dog ønske at jeg havde elsket denne bog. Det kunne jeg let have gjort, for selvom jeg ikke engang går under målgruppen, så kunne jeg sagtens se det interessante i den.
Det ødelagde bare rigtig, rigtig meget for mig, at den ikke var ordentligt gennemført
Bogen foregår i USA. Fair nok.
Men samtidig med at det er forsøgt at drage den amerikanske kultur ind til et nærmest kunstigt niveau, så er det bare ikke gennemført. Hvorfor i alverden bibeholder steder som banker, skoler osv deres engelske navne, mens banden D.I.E har et dansk navn?
Er det fordi det er valgt at det éne navn ikke skulle oversættes? Eller fordi den bande tilfældigvis er dansk, selvom det ikke bliver nævnt?
Eller er det måske fordi det skulle passe med D I E, og det her var den letteste løsning?
Demonic, deadly, deathbringers. In, is. Evil?
Jeg har svært ved at tro på, at det ikke var muligt at finde på en engelsk forkortelse der passede på D.I.E.
Der er også andet som at vi, med et par siders mellemrum, for at vide at Matt døde for syv år siden, og at Alex da var syv (vi er enige om at det giver 14, ikke?), og at Alex nu er 15.
Og der er ikke engang en sides adskillelse mellem side 48 og så side 49, hvor Alex er ude og gå en tur, der først tager 20 minutter, og derefter 'knap en time'.
Hvor ville jeg dog ønske at der var nogen der grundigt - eller sågar bare let - havde gennemgået bogen og rettet i disse ting, for de blev ved med at trække mig ud af historien.
Selv simple tavefejl som på side 14, hvor 'jeg' er stavet med et 'a' er at finde.
Det sagt er det dog Natali S. Dueholms debut som forfatter, og jeg synes faktisk ideen bag var interessant, og hvis man sendte bogen gennem en grundig redigering tror jeg faktisk jeg ville have nydt den rigtig meget.
Tak til forlaget Silhuet for anmeldereksemplaret.