Man skal passe på, hvad man ønsker sig. Det går op for familien Jensen, da de i et forsøg på at muntre deres søn køber en kat... Der har en tendens til både alkohol og sarkastiske kommentarer.
I et forsøg på at gøre op med 14-årige Max' manglende sociale relationer køber hans forældre en kat til ham.
Men Franz, eller Kejser Franz den 2., som han egentlig hedder, er alt andet end hvad man forventer af en kat. Han spinder ikke, han ligger ikke kært på Max' skød, og det eneste tidspunkt han er sjov, er når han kaster med sarkastiske kommentarer frem for at være sjov som andre katte; ved at lege med sit legetøj.
Nej, Franz ryger, drikker, og taler mere end noget menneske, og rejser til tider også lidt frem og tilbage i tiden.
Franz er en fuldstændig unik bog, og det er den blandt andet af den grund, at den ikke kan beskrives.
14-årige Max Jensen får denne skytsengel eller mentor i form af en satirisk kat, men det er på ingen måde det mærkeligste ved bogen.
For hver side kom der en ny ting, jeg på ingen måde havde forudset - eller været i stand til at forudse.
Både på grund af handlingerne og situationerne, der bliver vildere og vildere, men også på grund af humoren der gentagne gange formåede at gøre mig målløs.
Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet af en bog om en talende kat, men jeg tør godt sige at det ikke var dette. Til tider var jeg ærligt i tvivl om det var en lang feberdrøm, eller om jeg ubevidst havde indtaget noget mere festligt end min kakaomælk.
Jeg har svært ved at sætte denne bog i en genre, da jeg ikke synes den passer på nogen. Tit når jeg er i tvivl, er det fordi en bog er lidt mellem krimi eller horror, eller den er lidt en blanding af fantasy og sci-fi, men denne bog er virkelig i alle retninger, og jeg har ingen anelse om, hvilken kategori den tilhører i.
Samtidig er det dog på mange punkter det, bogen vinder på. Den er mærkelig, uforklarlig og uforventet. Man går fra venskabeligt drilleri til meget voldsomme ord på så kort tid, at selv os der er bekendte med at have søskende kan imponeres, og derefter direkte videre til dybe, filosofiske taler.
Franz har ikke kun titelrollen, men nok også den største rolle i bogen. Med sine dybe tanker, hårde kommentarer og kritik og alkoholiske tendenser sætter han i stor grad sit indtryk på stemningen i bogen, og jeg ville ønske at jeg kunne sige at han var noget unikt i bogen. Han har helt bestemt noget viden, meninger og talenter som ikke kan eftergøres af andre karakterer, men når det kommer til dialoger flyder alle karakterene meget sammen.
Franz stemme er på ingen måde original, og hvis jeg valgte en af Zaras dialoger, ville den let kunne passere som en af hans, selvom hendes karakter er meget, meget anderledes. Karakterene slingrer og bliver ustabile, hvilket er en skam - og helt klart også det værste ved en ellers overraskende god bog.
Jeg vil gerne anbefale bogen, men jeg er ikke helt sikker på til hvem. Børn og unge ville være en åbenlys og også relevant målgruppe for bogen, men samtidig synes jeg også den er nævneværdig for voksne. Er du til satire, sci-fi, fantasy eller decideret surrealisme (på den bedste måde), så må denne bog være noget for dig.
Tak til forfatter Mikkel Wendelboe for anmeldereksemplaret.