Guatamala Citys losseplads huser mange mennesker, og er hjem til både glæde og ulykke - måske mere det ene end det andet.
Blandt beboerene kan du finde de mest unikke personer, slumkvarteret i Guatamala har at byde på.
Spåkoner, en blind healer, prostituerede, bordelmutre, en liderlid præst og et et par unge fyre, der formerer sig næsten lige så meget som Postmand Per.
Manges største drøm er at slippe defra, men hvem ved. Måske der er noget, eller nogen, der kan overtale hovedpersonen til at blive.
Jeg havde lidt svært ved at blive fanget af denne bog, af en enkelt og meget konkret grund.
Jeg havde for svært ved at forså, hvad det var meningen, bogen skulle forestille. Er det en erindring, en fabel eller et eventyr, eller sågar en skæbnesfortælling?
Der var til tider hop mellem de forskellige kategorier, og det gør det svært at blive så optaget af bogen, jeg ellers havde håbet på at blive.
Til tider synes jeg den var sindssygt god, og jeg tænkte at jeg nok bare lige skulle ind i rytmen - men så på siden efter ændrede genren sig, og jeg blev igen tabg.
Bogen har dog et fint fokus, og tydeligvis et, Joan J. Andersen er optaget af. Hun arbejdede på Guatamala Citys losseplads, og har tidligere skrevet 'Drømmenes losseplads'.
Det er faktisk rigtig fedt - både, at hun har et emne, hun går op i, men også at det fremstår så tydeligt. Det gør det lettere for læseren også at blive engageret, når forfatteren selv er det.
Bogens største tema ligger nok på drømmen, om at komme væk derfra. Alle der er der har forskellige forhåbninger om, hvad der er 'på den anden side', men til fælles har de, at ingen som sådan ønsker at være der.
Derfor er titlen jo helt perfekt!
Samtidig er det interessant at se hvordan menneskers drømme er så forskellige, selv hvis de har ligheder.
For hvad er det gode liv? Det er ikke til at svare på - men dem, der dagligt begår sig i Guatamala Citys losseplads ved alle, at det ikke er at finde der.
Tak til forfatteren for anmeldereksemplaret.