Fem nyligt udklækkede studenter tilbringer deres sidste aften sammen uden for den lille skånske by, hvori de alle er opvoksede.
Det er sidste aften i august, det er 1990, og deres liv som voksne banker på døren.
I hvert fald for fire af dem - for det er hvor mange der er tilbage, når solen står op.
Anna Vesper trækker livet op med rod, og flytter sammen med en utilfreds teenagedatter til Skåne hvor hun overtager rollen som politichef.
Deres nye hjem vækker dog en mærkelig følelse i Anna, og det bliver ikke bedre da de opdager et kæmpe maleri af en af de tidligere beboere, Karl-Jo Vidje.
Karl-Jo Vidje boede der med sin kone Elisabet, og før han blev både blind og dement færdiggjorde han der egentlig idylliske maleri af en sø indrammet af træer og natur.
Selv samme sø hvor de, 27 år tidligere, mistede deres søn Simon.
27 år senere er såret stadig friskt, og hele byen er endnu påvirket af, hvad der skete den aften, men nægter alligevel at tale om det. Alt i Anna siger, at der foregår noget mærkeligt, og stik imod alle anbefalinger åbner hun sagen igen, totalt uforberedt på hvad det vil betyde.
Anders de la Motte gør det igen. Anden bog i serien 'Skånekvartetten' er på markedet, og lever på alle punkter op til sin uafhængige forgænger.
Med først den rette mænge idyl og harmoni, der derefter fordrejes til uhygge og decideret frygt rammer han enhver læser, der nyder en langsom opbygning.
Der er ikke afhuggede fingre og dryppende blod på alle sider, så hvis det er den slags du er til, kan jeg ikke anbefale denne, da den er alt andet end det. Den er intens, intelligent, kravler under huden på dig, og bliver siddende der, selv efter du lægger bogen fra dig.
Anders de la Motte er tidligere politimand i Skåne, tidligere sikkerhedschef og tidligere barn i Skåne, så der er ingen tvivl om at han har kendskab til de miljøer der beskrives. Det forklarer også hvorfor miljøerne er så detaljerede, for der er ingen tvivl om at han opnår hvad han håber på med sine beskrivelser.
Derudover har han også styr på det politimæssige, og det er altid en fordel, når det er det, bogen omdrejer.
Det er dog også beskrivelserne der skal holde læseren interesseret, da der går en del tid inden plottet for alvor bliver spændende.
Der er markante skift i tidslinjen, hvor vi hopper mellem 1990 og nu, men dette håndteres også ganske fint, og flettes elegant sammen i tide til en overraskende slutning.
Ikke overraskende imponerer Anders de la Motte igen!
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.
Comments