Edinburh 1849
Lægevidenskab. Galskab. Gift.
Patienter dør, og ingen kan forklare det.
Det er 1849, og Edinburgh er ikke sparret for sladren, og inden længe går rygterne om James Young Simpson, en ellers dygtig fødselslæge.
Will Raven, der nu er færdiguddannet læge, søger i samarbejde med tjenestepigen Sarah Fisher svar på, hvad der virkelig foregår, i håbet om at rense deres mentors navn.
Samtidig med dette må Fisher dog kæmpe med tidens nedsættende og ikke mindst begrænsende syn på hendes køn.
At have haft rollen som tjenestepige som Simpson er ikke uhørt, men det er udviklingen af forholdet, der har ledt til en form for mentorskab.
Deres samarbejde skal dog vise mere besværligt end bare det. Efter den adskillelse, hvori Will færdiggjorde sit studie, fandt Sarah en læge, der tog hende til hustru.
Tiltrækning og kemien mellem dem er dog langt fra væk, selvom Sarah har fået skabt sig et godt liv, og selvom Will trådte tilbage i frygten for at miste sin stand.
Chris Bookmyre og Marisa Haetzman har igen samlet sig som Ambrose Parry, denne gang med Dødskunsten, anden selvstændige bog i serien Sarah Fisher og Will Raven.
Chris Bookmyre er ikke ukendt inden for krimiverdenen, men serien afhænger i stor grad at Marisa Haetzman, der er forsker i anæsti.
Hendes viden om lægeskab og fagligheden deri har dannet ramme om plottet i først 'Al kødets gang' og nu 'Dødskunsten'.
Derudover har Haetzman dog også speciale i medicinhistorie, hvilket nok er en del af grunden til historiens handling, der er baseret på den meget virkelig James Young Simpson, der døde i 1800-tallet efter at have praktiseret i Edinburgh. Ikke mindst plottet - og gerningsmanden - er dog også baseret på denne historie.
Både Will Raven og Sarah Fisher bliver levendegjort ikke mindst gennem deres job, der giver dem deres roller i bogen - og jeg har svært ved at forestille mig, at det havde fungeret så godt, hvis det ikke havde været for den dygtige og kompetente Haetzman.
Derudover tilføjer kemien mellem dem et helt subplot til bogen, som jeg personligt virkelig nød.
Det sætter fokus på nogle højrelevante emner i den tid (kønsroller (ikke mindst på grund af gerningsmanden), klassedifference osv), men er også, ganske nede på jorden, bare interessant at følge som læser.
Den selvforståelsesrejse Will går gennem tilføjer et følelsesmæssigt lag til hans karakter, samtidig med at Sarahs forhold på en måde viser hvordan kærlighed, omsorg og kemi er forskellige ting - selvom de ofte overlapper.
Det løses dog på en ret genial måde, hvis du spørger mig, da både plottet kommer til udtryk, samtidig med at vi undgår et alt for typisk trekantsdrama.
Parret bag Ambrose Parry fortjener stor ros for denne videreudvikling af Al kødets gang, der i sandhed sætter lys på deres kompetencer og talent.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.
Comments