Ligegyldig, side 12
“Lige så betydningsløs
Som en handicappet
Født om vinteren
Dårligt designet
Med hvælvet rygsøjle
Og knækkende ben”
I Dukkehospital udstiller D. A. Hagelund sin smerte på smukkeste vis.
Egentlig ville jeg gerne anmelde bogen fri for fokus på forfatterens specifikke lidelse, men alligevel føler jeg ikke jeg kan komme helt udenom det.
Det bliver brugt til at beskrive bogen, som forside og ikke mindst som indhold, at der en sygdom, og ikke mindst en bitterhed mod denne sygdom.
Siden jeg læste bogen har jeg dog også fundet ud af at forfatteren, nu kendt som D. A. Hagelund, også er tidligere personlighed Ditte Johansen, der blandt andet har kunne ses rundt omkring landet på plakater.
Jeg har også fundet ud af, at sygdommen der bliver sagt så arrige ord om, er knogleskørhed - hvilket ikke nødvendigvis er relevant, men ret så interessant efter man på den måde har fået et indblik i de svære ting.
Nogle digte havde lidt mere faglige ord, hvilket i dette tilfælde fungerer rigtig godt. Det giver lidt mere indblik i forfatterens situation, og tilføjer en form for sandhed og virkelighed til det ellers så surrealistiske.
Det digt, jeg helst vil udpege er det ved navn Smerte, der kan findes på side 13.
Det var efter at have læst dette digt, det virkelig gik op for mig hvilken sorg forfatteren har i sig.
Selvfølgelig er det forfærdeligt, men samtidig er det også det, der gør værket smukt: alt det følelse, der gemmer sig bag ordene.
Egentlig er jeg tilfreds med bogen, eller hvordan det nu bedst formuleres, men jeg må indrømme at jeg synes det havde været fedt med lidt flere end tyve digte - måske netop fordi jeg tror forfatteren har mere i sig. Jeg fik ikke en følelse af at emnet var ‘brugt op’, og jeg kan forestille mig hun bliver ved med at skrive digte, så personligt havde jeg nok foretrukket at hun havde ventet lidt endnu, men så til gengæld kunne præsentere os for endnu flere:)
Tak til forfatter D. A. Hagelund for anmeldereksemplaret.
コメント