top of page
  • Forfatters billedeKaroline Bloch

Det stille hjørne, af Dean Koontz

Jane Hawk søger desperat sandheden efter hendes ellers lykkelige mands selvmord, og finder en række lignende tilfælde.



Nick er i starten af 30'erne og lever lykkeligt med sin kone og deres fælles søn på fem. Karrieremæssigt går alting stabilt op for soldaten, og intet tyder på ulykke - hverken i hjemmet, på jobbet eller indeni.

Alligevel går han en aften mens hans kone laver aftensmad, og kommer ikke tilbage i live.

Det eneste han efterlader sig, er en seddel med teksten 'Jeg har virkelig brug for at være død', og blodet fra hans overskårne halspulsåre.


Tilbage efterlader han FBI-agenten - og nylige enke - Jane Hawk, der ikke kan få det til at hænge sammen. Hvorfor skulle Nick dræbe sig selv så pludseligt? En teori former sig, og hun sælger deres hus og alt deri til fordel for at 'flygte' med sønnen.

Hver gang hun nærmer sig en form for tillid, hvor hun kan fortælle nogen om sin teori forsvinder personen eller dør.

Jane er klog, og hun ved at hun har brug for hjælp, men hun kan ikke få det fra nogen, gerningsmanden (hvem det end er... Eller hvad) kan forudse.


 

Selvom Dean Koontz har en lang, lang, lang liste af anerkendte værker bag sig har jeg formået let og elegant at manøvre mig udenom disse internationale udgivelser, og Det stille hjørne fik æren af at blive min introduktion.

Og sikke en introduktion! Ikke kun øvelsen viser sig på hver en side, men også talentet!


Som spændingsroman synes jeg ikke nødvendigvis den kan konkurrer med dens eksempelvis svenske modstykker, i og med at den ikke er så neglebidende fastholdende som jeg ellers havde regnet med at den ville være.

Det sagt kan det jo også ses som en fordel, i og med at det giver den andre kvaliteter.



Oversættelsen er, desværre, noget der for mig ødelagde rigtig meget. Sætningsstrukturen er simpelthen bare ikke optimal, og falder ikke ind med det danske sprog som jeg havde håbet på, eller måske endda forventet.


Det var dog faktisk mit største problem med bogen, og det er i sidste ende synd for Dean Koontz, der er ganske uforskyldt. Jeg kunne godt blive fristet til at finde en engelsk version af bogen, hvor denne form for sprog vil falde mere naturligt og dermed fungere bedre.



Bogen har en dejlig tykkelse og et lovende sideantal, hvilket kun gjorde den mere fristende for mig - men er du ikke til den slags massivitet kan jeg trøste med at den er opdelt i seks dele og mange, korte kapitler, så den er i høj grad overskuelig.

Det sagt er der en del beskrivelser, både af personer og miljøer, som kan få den til at virke tungere end den er.


Karaktermæssigt er der ikke nødvendigvis mange at slå ned på, i og med at mange af karakterene virker mere som bipersoner end noget andet, men Jane er en fuldstændig genial og gennemført karakter.

Hvor er det bare fedt at møde en kvindelig karakter, der både er stærk, heltemodig og så videre, men som også har et nuanceret følelsesliv! Jeg er så træt af de karakterer, der bliver sat op på en spids som enten følelsesladet eller stærk, så det her er lige hvad jeg trængte til! Til tider en lille smule for urealistisk helte-agtig, men det er en så stor del af hendes personlighed at det faktisk fungerer.

Bipersonerne er også tilpas dybe og realistiske, men er bare ikke lige så interessante at fokusere på i en anmeldelse.


Originalt og, ærligt talt, en lille smule sindssyg konspirationsbog, der fortjener den vildeste ros.


Tak til forlaget EgoLibris for anmeldereksemplaret.

bottom of page