Jane Hawk er tilbage, nu med flere fjender end nogensinde før. Selvom hun har mistet sin mand er der mere tilbage at tage af, så for alt i verden må hun beskytte sin søn
Takket være Det stille hjørne jagtes den tidligere FBI-agent Jane Hawk nu fra alle sider - og ikke kun den rette side af loven, heller.
Hun skal ikke kun bekymre sig om sine fysiske fodprint, men også de digitale. Den mindste fejltagelse kan have fatale følger, ikke kun for Jane selv, men også for sønnen, der er gemt væk ved venner.
Alligevel viser det sig dog at Jane ikke er helt alene da hun får uforventet hjælp fra en endnu mere uforventet allieret i form af en sherif i en lille by i Minnesota.
En skolelærer rammer et hotel med sit bil, hvilket resulterer i 42 dødsattester. Alligevel virker FBI ikke bekymret - heller ikke da lærerens hus dagens efter er brændt til uigenkendelighed.
Dette undrer sheriffen Luther, der hurtigt genkender den eneste anden person, der virker mistænksom.
Dean Koontz' forgænger til denne, Det stille hjørne, var mit første møde med bestseller-forfatteren. For at være helt ærlig kan jeg ikke helt selv forstå det, da jeg efterfølgende har forstået at han har noget af en 'tidligere udgivet'-liste!
Til en hvis grad er han sammenlignelig med Stephen King, ikke kun på grund af genren, men også mestringen heraf.
Der er ikke blot fart over feltet i handlingen, men også i skrivestilen. Korte sætninger, paragraffer og kapitler, mange og skiftende synsvinkler og så videre er nøgleord, og alle nogen, Koontz helt sikkert formår at udnytte til egen - og læsers - fordel.
Bogens største minus er også en kæmpe fordel, alt efter læseren. Hvis man som læser hengiver sig totalt til handlingen og accepterer de ting, der ellers kan stilles spørgsmålstegn ved, så kan man forvente en intens rejse gemmen USA med alt mellem horror og sci-fi. Hvis man dog går det i møde med en forventning om Jussi Adler-Olsen må man også forvente en skuffelse.
Sammenlignelig med første bog i serien er den en blanding af gammel og ny. Selve emnet er 'nyt', så at sige - i og med at det omhandler teknologi -, mens der er tonsvis af referencer til ældre klassikere. Edgar Allan Poe, The Manchurian Candidate og flere bliver ikke navngivet, men sætter tydelige præg på plottet.
Til tider blev bogen, og især hovedpersonen Jane Hawk, en smule for kliché til min smag. Badass kvinde, slår folk, alkoholiske tendenser, skal redde verden. En smule tør, hvis du spørger mig.
Det sagt får Jane dog ikke mit fokus til fulde, da selve historien er så velopbygget og ikke mindst gennemført. Derudover er der også nogle overraskende imponerende bikarakterer!
Tak til forlaget EgoLibris for anmeldereksemplaret.