Tamika vil, allerhelst, bare have lov til at være alene.
Men med Jesse rendende i hælene på hende er det ikke let - og tingene bliver ikke lettere da hun møder Alex.
Tamika vil gerne leve sit liv i fred og ro.
Bare hende, hendes familie (Hendes familie værende hendes kat) og måske nogle venner en gang i mellem - men ikke for tit.
Men Jesse er meget optaget af hende, og er bestemt ikke enig i hendes valg af livsstil.
En aften møder hun dog også Alex, der på nogen punkter er endnu mere frustrerende.
Alex er den typiske mystiske fyr, bare alt andet end typisk. Han virker til at vide alt om Tamika og om Tamikas liv, og på en eller anden måde ender de to som venner.
Dette gør Jesse endnu mere optaget af hende, og samtidig forsøger hun at finde ud af, hvem hun virkelig er.
Sætningerne er lange, og til tider endda trættende. Der er utrolig mange indskudssætninger, hvilket forsinker læsehastigheden. Dette kunne også have været rigtig fint, men en så lang, og alligevel tætpakket bog, har bare ikke brug for dette til at tynge den yderligere ned, hvis du spørger mig.
Plottet er derimod rigtig fint - det typiske trekantsdrama, dog veludført, og ikke på samme måde en cliché som jeg havde frygtet fra bagsideteksten.
Det er en god og interessant bog, der udforsker og videreudvikler det overnaturlige univers vi kender og elsker, men den kommer nok ikke til at ramme min top 10-liste.
Tak til forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret.
コメント