Efter et hårdt sygdomsforløb oplever Rosa problemer med at vende tilbage til sin hverdag, der af en eller anden grund ikke rigtig passer på den person hun er, selvom den gjorde det før kræften.
Robert og Rosa har ikke været unge og forelskede længe.
De mødte hinanden da Rosa gik i 1.G på Aarhus Katedralskole, og da Robert var ung og romantisk.
Men det er en affære, tre børn og mange år siden, og nu er Robert en stor arkitekt, og Rosa er syg med kræft.
Eller det var hun i hvert fald, og nu hun ikke er det længere, så ved hun faktisk ikke, hvad hun egentlig er.
Den perfekte hverdag venter derhjemme, men hun føler ikke længere at hun passer ind i det perfekte. Hun ved faktisk ikke helt hvor hun passer ind, men hun er ikke sikker på at det er sammen med den Robert hun er gift med.
Samtidig med at identitetskrisen følger efter hende ned af Aarhus gader efter et sygehusbesøg støder hun dog ind i Max, og han formår at holde den på afstand mens de snakker.
Max er ikke decideret fremmet, da han er pædagogmedhjælper i sønnen Williams børnehave, men han repræsenterer alligevel noget helt nyt.
Han er 24, 12 år yngre end Rosa selv, og har stadig den passion og livsenergi der forsvandt fra Robert da hun giftede sig med ham.
Jeg vil starte ud med at sige, at jeg virkelig godt kunne lide bogen. Det er et interessant take at kigge på tiden efter sygdommen, i stedet for tiden under - og også et underrepræsenteret felt.
Og netop af den grund synes jeg Max ødelagde det lidt.
Det er en så interessant periode Rosa er i, og hun har så meget der er værd at læse om, så hvorfor skal vi følge med i en kærlighedshistorie om en der er 12 år yngre end hende, og ærligt talt lidt en kliche?
For det er det Max er. Han er pædagogmedhjælper, men har selvfølgelig en rig familie, han ser godt ud, han er perfekt på alle punkter, og han er ung og spændende.
Samtidig er han dog bare så ufattelig flad, især i forhold til Rosa der har et så dybdegående følelsesmæssigt liv.
Rosa Dahl er en genial karakter - så hvorfor fokuserer vi ikke på hende?
Et romantisk subplot havde også fungeret fint, men romantikken bliver hele plottet, og det, der gør bogen original og unik bliver skubbet til side. Kræften, livskrisen, identitetssavnet og alt det andet bliver overskygget af et trekantsdrama.
Det er dog ikke nok til at fjerne underholdningsværdien i bogen, der stadig var i topklasse. Dette er ikke kun opnået på grund af handlingen, men også på grund af sproget.
Der er et virkelig veludviklet flow i sætningerne der binder fortællingen sammen, uanset mængden af hop mellem minder og nutid, og der er en spændingsopbygning jeg oprigtigt talt ikke har noget dårligt at sige om.
Samtidig er det også Esther Evars første bog, og med en så sikker start på forfatterkarrieren er jeg spændt på at følge hendes udvikling!
En god bog, der dog alligevel havde mere potentiale gemt i sig end der blev udnyttet.
Tak til forfatter Esther Evar for anmeldereksemplaret.
Comments