Fortid og nutid bliver blandet sammen i Tove Alsterdals nye bog om det voksne par Sonja og Daniel, der flytter til Tjekkiet, og finder et lig i deres nye kælder.
Livet er ikke altid let.
Det opdager det middelaldrende ægtepar Sonja og Daniel også.
Daniel klarer sig ikke så godt, som han tidligere har gjort det, og efter en fyring har han mistet troen på sig selv.
Derfor vil de starte på en friskt, og de køber en efterladt vingård i Tjekkiet for at starte deres egen vinproduktionen.
Planen er dog stadig kun undervejs, og som de er ved at skabe adgang til de mange tuneller og kældre, falder de over en stor, støvet vinsamling.
Med liget af en ung dreng deri.
På politistationen får de af vide, at det drejer som om en dreng formentlig på 11-15 år.
Om armen har han resterne af et hvidt armbånd, men da Sonja spørger, får hun ingen svar.
Drengen var sudetertysker, og der er noget, man helst ikke snakker om i egnen.
Men Sonja giver dog ikke op.
Heller ikke da endnu et lig dukker op, og hendes mand er under anklage for mordet.
Jeg var rigtig spændt på at 'møde' Tove Alsterdal, da dette er den første bog af hende jeg læser.
Desværre blev jeg en smule skuffet.
Hendes sammenblanding af fortid og nutid er ikke optimal, og jeg blev desværre ikke så fanget, som jeg havde håbet på.
Til gengæld har vi dog et sprog, der fungerer rigtig godt. Det er flydende, og egentlig er historien jo også flettet godt op - jeg blev bare ikke helt fanget.
Alsterdal har et talent for at skabe karakterer, og det tilføjer liv til bogen.
Den samme evner dækker dog også lidt over miljø og så videre, hvor hun på samme måde leveliggør det.
Det er sindssygt fedt, og helt klart en ting, der gør bogen mindst 15 gange bedre.
Opbygningsmæssigt fungerer bogen også fint, og på den måde bliver man (objektivt set) holdt interesseret.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.
Kommentare