Da Signes kemibog pludselig hedder Basismagi C ændrer alt sig.
Bogen, der nærmest pulserer af energi, leder hende og to andre elever fra samme gymnasium til deres kemilokale, hvor læreren Marlena låser døren til gangen op, kun for at afsløre at gangen er blevet erstattet af slottet Grævlingsholm.
I skoletiden studerer Signe de basale fag, vi alle kender, men om eftermiddagen er det nu alkymi, besværgelser og selv magiske instrumenter med klassen bestående af hende, den nyfundne veninde Julie, kærlighedsinteressen Sebastian, stolte Villads, uinteresserede Emil, og ikke mindst mentoren John.
Nysgerrig på den helt nye verden, der har åbnet sig, bliver hun lokket med på eventyr gennem slottet, hvor gruppen finder et vandværk.
Et vandværk, Signe genkender fra sin drøm.
En magisk opstilling væltes, og de flygter derfra.
Pludselig falder folk om syge… Og Signes mor er en af dem.
Uden helt at forstå hvorfor, ved Signe at hun skal holde sine syner hemmelige, og pludselig ved alle omkring hende en lille del af sandheden hver, og hun må holde styr på løgnene samtidig med at hun må redde sig selv og dem omkring hende fra kræfter, hun endnu ikke forstår.
Lige så snart jeg så forsiden var min nysgerrighed pirret. Den klassiske magiske bog, men denne gang til moderne undervisning, er jo for interessant til ikke at ville læse.
Som udgangspunkt må man ikke dømme en bog ud fra forsiden, men i dette tilfælde skal du endelig dømme, for bogen er præcis som man forventer - dog samtidig med de helt rigtige twists til at holde den spændende.
Magien er typisk ‘gammeldags’, og fantasy foregår ofte i verdener uden teknologi, men Katrine Skovgaard har taget en helt anden tilgang.
Magi og teknologi blandes til en punkt, hvor man kan have svært ved at adskille det.
Vi har Hogwarts-viben på Grævlingsholm, der jo på alle måder er et magisk slot, men der får de udleveret noget, der bedst kan beskrives som telefoner.
Personligt synes jeg det var en genial tilgang til det, især fordi bogen pludselig er langt mere realistisk end andre ‘magibøger’.
Ideen bag bogen er dog ikke det eneste, der fortjener ros.
Samtidig med at historien er fængende udvikler plottet sig, og før man ved af det er Signe skjult bag et net af løgne.
Først ved side 150 ramte det mig, men alle omkring har en lille del af sandheden, en lille hemmelighed, men hver deres, oh den eneste der har den fulde historie er Signe selv.
Det gør den netop kompliceret, at alle ved noget forskelligt. John kan muligvis hjælpe med synerne, men Marlena er egentlig den, der har mest brug for den viden, Signe kan skaffe med dem.
Samtidig er Signe dog helt uforskyldt - hun synes bare magi er fedt. Så enkelt er det.
Starten var en smuuuule tung at komme i gang med. Der er et enkelt linjeskift, og ingen dialog til at holde ens koncentration, og man fristes til at hoppe over det.
Sådan fortsatte det i mit tilfælde også med drømmene, der blev ved med at være noget, man bare skulle have læst, så man kunne komme videre til det interessante. Det hjælper dog lidt når man får forståelse for, hvor relevante de egentlig er.
Alt i alt er min mening om bogen positiv. Jeg elsker den nytænkende blanding af old-school magi og moderne undervisning, og Katrine Skovgaard formår at få den præsenteret for læseren helt genialt.
Tak til forlaget Silhuet for anmeldereksemplaret.
Comments