”Den mørkegrå himmel trak sammen om Herrested. Ovenover alting svævede ravneneog holdt øje med den lille by. De ventede tålmodigt.”
En stille og rolig løbetur gennem en hyggelig skov ender som alt andet end stille og rolig, da 24-årige Louise Jespersen pludselig ingen steder er at finde.
Det bliver dog efterfulgt af mystiske mord, og i stedet for at bruge den logiske tilgang, politiet oftest foretrækker, må de søge hjælp hos Marianne Lind.
Marianne Lind er ung officer, og kender ret godt til de små byers mange hemmeligheder og skjulte sandheder, men det er ikke det mest unikke ved hende.
Hun er også claivoyant, og netop derfor ender hun med at blive trukket ind i mysterierne og Louises forsvinden.
Det er Christina Larsens første krimi, og det taget i betragtning er jeg overordentlig tilfreds med den. Der er et par ting hist og her, jeg gerne havde set anderledes, men jeg synes at kunne mærke noget potentiale her, og jeg har ingen tvivl om at hendes næste krimi kan blive dobbelt så god - for hun kan skrive, der er bare et par ting, der lige skal indlæres.
Eksempelvis noget mere spændingsopbygning havde været fedt.
Andre ting er dog spot-on, som for eksempel morderen. Mange krimier er forudsigelige, og selv hvis de ikke afslører morderen, er det til at gætte, og man sidder og tænker 'ok, her sidder jeg i nattøj og skal tisse fordi jeg har drukket seks kopper kaffe, og selv jeg kan regne det ud - hvorfor kan de ikke?', men jeg havde virkelig ingen anelse om hvem morderen var.
Der synes jeg netop man kan spotte hendes talent, og også hendes erfaring, der bare ikke hundrede procent dækker krimier endnu.
Det lidt spirituelle element i bogen fungerer utrolig godt, og det er dælme velskrevet, så hatten af til forfatter Christina Larsen for det!
Jeg forstår ikke hvorfor forfatteren, der kan vælge hvilke som helst navne, hun kan finde på, som kan navngive dem alle slags navne, vælger nogle, der minder så meget om hinanden.
Lind og Lund er kun en vokal fra at være det samme, og det giver altså bare noget forvirring, der let kunne have været undgået.
De pludselige skift mellem POV'er, uden nogen tydelige indikator hjælper dog heller ikke på dette punkt.
Som sådan vil jeg ikke mene det er forfatterens egen skyld, da stort set alle forfatteres manuskripter har fejl på et punkt eller andet, men er redaktør eller lignende der havde pointeret det, havde sgu reddet bogen fra sin egen største fejl.
Tak til forlaget Forfatterskabet.dk for anmeldereksemplaret.