Gennem en række noveller fortæller Kai Riesendorf om en række påståede fiktive personers udvikling som homoseksuelle i vores samfund.
Bogen er baseret på et selvopfundet ord, nemlig anal-fabet. En mand, der går mere op i at have homoseksuel sex med rolle som modtager, end at bruge sit anus til det 'biologiske formål'.
Givet at bogen er skrevet af en homoseksuel person vil jeg ikke påstå at jeg kan argumentere for, at den ikke er præcis, men jeg synes den sætter homoseksualitet meget på spids, på en måde der nærmer sig skammeligt. Vi når forbi det satiriske og ironiske punkt, og hen til et sted hvor homoseksuelle børnehavebørn hellere vil stikke tegneredskaber op i deres bagende end at tegne med dem. Det påstås at hvor heteroseksuelle børn gerne vil tegne, så fokuserer homoseksuelle udelukkende på seksuel nydelse.
Faktuelt set (hvis jeg skal tro på min psykologiundervisning), så udvikles kønsbevidsthed først ved 3-årsalderen, og lyst til decideret udøvelse af seksualitet under den tidlige pubertet.
Det er tydeligt at Kai Riesendorf enten direkte eller indirekte har trukket inspiration fra Freuds psykoseksuelle faser, herunder den anale fase. Dog glemmes det at den anale fase er en, alle mennesker går i gennem - ikke kun mandlige homoseksuelle - og den optager bestemt ikke det gennemsnitlige barn så voldsomt som beskrevet.
På forsiden ser du et billede i stockimage-stil (dog noget lavere kvalitet) der er forskudt placeret, og dermed parallelt med tekstfelterne.
Billedet er også på en af forfatterens hjemmesider, og har dermed stort fokus... Noget jeg personligt godt kan undre mig over, da jeg ikke synes det passer til bogens handling, tiltrækker læsere eller er specielt flot (med flot kommenterer jeg på diverse fejl der er, som afhuggede øjenlåg og andre detaljer).
Jeg ved ikke om det er bevidst at hele forsiden er skæv - altså et kunstnerisk valg - men med en så usikker stil vil jeg ikke påstå der er plads til den slags risici.
Det heldige er dog at jeg google ordet 'sædcelle', og fandt på første side af google images det samme billede, blot i en højere kvalitet, så man må tro der er mulighed for at ændre på i hvert fald dette:)
Den generelle skrivestil er langt under det niveau man forventer af en hvilken som helst bog. Hverken redaktør eller korrektur har været på opgaven, og jeg er generelt bare, helt ærligt, skuffet.
Tak til forfatter Kai Riesendorf for anmeldereksemplaret.
Comments