Svend Melholt fortæller med egne ord om sine 33 år i Falck, som han gerne beskriver som et ægteskab - på godt og ondt.
For at starte fra side et vil jeg gerne kommentere på indholdsfortegnelsen, som er meget uoverskuelig. Der er mange kapitler, mange kapitelnavne, og ikke nogen form for opdeling eller sortering i underkapitler.
Fem sider af indholdsfortegnelse er for meget - især når der er brugt en lille skrifttype. Det fungerer ikke, og publikum taget i betragtning synes jeg heller ikke det kan forklares eller forsvares.
Der er for mange citationstegn. Allerede i en titel synes jeg man skal overveje om det fungerer, men siderne er proppede med dem, og hvis du sætter så mange, så er det fordi du ikke formår at udtrykke dig klart nok uden.
Det gør at den virker meget som et 'first draft', præcis ligesom den notelignende opdeling.
Et eksempel er side 76, hvor følgende sætning kan findes:
"Husker en situation, hvor vi efterlod stålkisten i kapellet, og der blev hældt formalin over liget for at holde maddikerne lidt i "ro", inden der i løbet af et par dage kunne lægges i normal kiste."
At starte sætningen med 'husker' virker her ikke som en teknik, men nærmere som om det bare er hurtig nedfælden af minder. Samtidig er det et eksempel på unødvendigt brug af citationstegn (at holde noget i ro er et velkendt begreb - her er det ikke nødvendigt).
Afslutning i sætningen virker også ufærdig: "Inden der... kunne lægges i en normal kiste". Det er underforstået at der her er tale om liget, men enten er den dårligt formuleret, eller så er der byttet rundt på 'der' og 'det'.
Situationen er dog samtidig den, at jeg tror det havde gjort en verden til forskel hvis der havde været en redaktør på, der kunne udpege disse ting og samarbejde med forfatteren om at forbedre det endelige værk.
At spare her synes jeg faktisk er en skam, for indholdet i bogen er virkelig godt - det er bare ikke optimalt pakket ind.
Bogen fungerer lidt som en artikel eller samling reportager fra situationerne, og den genre taget i betragtning synes jeg lidt flere detaljer havde pyntet. For endnu engang at bruge eksemplet fra side 74 kan jeg eksempelvis personligt sige, at jeg er lidt nysgerrig på mere. Kapellet bliver tiltalt i bestemt ental, så det må være et bestemt kapel. Var de jævnligt her? Hvordan lugter formalin? Hvordan var rummet? Var det som et hospital, eller som i filmene hvor det er en lummer kælder uden vinduer eller udluftning?
Det sagt er det dog heller ikke det, bogen reklamerer med. Det er historier og fortællinger nedfældet af hovedpersonen selv, og det løfte bliver indløst - og i stor grad!
Med en vognmand som far og en bror der kører nødhjælpskørsel er jeg vokset op med historier fra denne verden, og selvom det nok mere er min familie end mig der er målgruppen, så synes jeg faktisk også bogen var rigtig spændende.
Som Falck-ansat kan man opleve vilde situationer, og de er her tilgængeliggjort for alle interesserede!
Tak til forfatter Svend Melholt for anmeldereksemplaret.