Ligesom hvordan denne bog samler de tre bind, samler jeg her de tre anmeldelser!
På forhånd tak til forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplar.
Nattens sanger 1 - Besat
Da Victoria Rose er 23 møder hun Lucas, der ændrer hele hendes liv.
Pludselig er skæbne en del af verdenen, som for resten også er helt anderledes efter hun har fundet ud af at vampyrer findes.
Og at Lucas er en.
Alle bøger har både godt og dårligt, og denne er ingen undtagelse.
Jeg havde svært ved at engagere mig i historien, måske fordi romantikken skete hurtigere end jeg nogensinde har set før.
Allerede fra før de møder hinanden ved man at det er det, der kommer til at ske, og det gør det desværre lidt mere kedeligt selv at læse det.
Inden side 50 har de erklæret deres kærlighed for hinanden, og jeg snakker ikke en 'Jeg synes du er virkelig sød' slags kærlighed her.
Men, det sagt, så vender historien.
Den begynder først rigtig efter Lucas og Victoria har fundet sammen, og jeg har lidt følelsen af at det at finde sammen mere var en prolog end noget andet.
Desværre betyder det ikke at man bare kan hoppe det over, og jeg synes virkelig at det havde gavnet hele serien hvis første bog havde fokuseret lidt mere på både mødet og at finde sammen - ting som første kys, tilfældige møder og undskyldninger for at røre hinanden er en del af det, der gør at læseren interesserer sig for parret sammen, og det er ikke med her.
Man forstår dog efter et stykke tid at det handler mindre om kærlighed, og mere om skæbne, hvilket jo forklarer en hel del!
Inklusiv Victoria Roses navn, som, selvom egentlig realistisk, virkede lidt for eventyrligt til at fungere i praksis.
Måden vampyrenes samfund er bygget op på er, for at sige det mildt, genial, og jeg er så klar på både næste bog og sidste bog.
Karaktermæssigt har jeg ikke specielt meget ros at give ud af, da jeg synes mange af karakterene er meget flade, forudsigelige og, for at være ærlig, intetsigende.
Ærligt sagt var den lidt et twilight rip-off her, og selvom jeg ikke er ovenud lykkelig for twilight ville jeg nok anbefale den over denne, i hvert fald når den første halvdel af denne bog tæller med.
Hvis man dog har læst twilight og higer efter flere blodsugere, så er det her et godt bud.
Nattens sanger 2 - skæbne
Victoria har gjort, hvad hun følte var rigtigt.
Hun fulgte sin skæbne.
Dette betyder dog at hun har måtte efterlade sig et liv, for at starte et helt nyt.
Victoria har forladt alt og alle, og har fulgt sin skæbne.
Et nyt liv, og et farvel til hendes familie - og alt andet, der hørte til hendes menneskeliv.
Men Victoria er ikke blevet en vampyr som de andre, for hun har stadig sine følelser med, og de styrer hende stadig - både på godt og ondt.
Jeg var ikke ovenud lykkelig for den første bog i serien, og det kunne også forstås på min anmeldelse.
Anden bog gør dog fuldstændig op for det! Alt den spænding, drama og mystik jeg manglede fra starten var lige præcis med fra starten her, og det gør at man er med fra side ét.
I anmeldelsen af den første bog i serien komplimenterede jeg den verden, Christina Bonde havde opbygget for vampyrene. Et helt samfund, og jeg sagde jeg glædede mig til at lære mere om det.
Dette blev 100 procent opnået her, og jeg føler virkelig at man, efter Victorias forvandling, får alt det med jeg sådan så frem til!
Lucas var, om muligt, endnu mere flad i toeren.
Jeg forstår godt hele 'ingen-følelser' princippet, men jeg frygter lidt at handlingen ikke helt gør op for det.
Dog er Victoria utrolig opærksom, og gør, på sin egen måde, op for det ved netop at lægge mærke til alle detaljer.
Jeg påstod også at karakterene var en smule flade og intetsigende, men det føler jeg også (delvist) der er kommet en forklaring på i denne.
Heldigvis går Victoria imod dette, hvilket jeg tror er godt for bogen, da den uden hendes følelser var blevet lidt kedelig.
Ligesom i Besat er sproget let og simpelt, et der kan læses uden anstrengelser.
Nattens sanger 3 - følelser
Victoria vender sine følelser til styrke, og nægter at slå sig ned.
Lucas og Alexander er måske ikke to forskellige valg, men derimod nøglen til at samle alt.
Der er altid noget sørgeligt ved at læse den sidste bog i en god serie. Selv hvis man genlæser den, så er det stadig sidste gang, man har fået lov til at opleve det for første gang.
Den følelse sad jeg med da jeg gik i gang med denne bog.
Heldigvis blev jeg hurtigt distraheret af selve bogen.
Fra første kapitel følte jeg mig engageret i historien, og ved sidste kapitel var det en blanding af at ville læse langsomt for at nyde det, og at ville læse hurtigt fordi bogen var god.
Der er blevet tildelt en masse nyt og godt i tredje bog, og jeg føler virkelig at Christina Bonde har været under udvikling under forløbet med at skrive dem.
Det kan også være det har været en bevidst taktik for at opbygge spænding.
Lige meget hvad er jeg glad!
Bogen er afsluttet, trådene bundet sammen og blyanten lagt fra sig og alt det, men alligevel føler jeg godt der kunne være en fjerde bog.
Dette er ikke noget jeg har hørt noget om, og jeg skal ikke sætte gang i nogen rygter om det. Det er mere end noget andet bare en kommentar om at det er den slags bog, der altid vil være lidt åben og muntrer op til spekulationer fra læserens side.