Victoria vender sine følelser til styrke, og nægter at slå sig ned.
Lucas og Alexander er måske ikke to forskellige valg, men derimod nøglen til at samle alt.
Der er altid noget sørgeligt ved at læse den sidste bog i en god serie. Selv hvis man genlæser den, så er det stadig sidste gang, man har fået lov til at opleve det for første gang.
Den følelse sad jeg med da jeg gik i gang med denne bog.
Heldigvis blev jeg hurtigt distraheret af selve bogen.
Fra første kapitel følte jeg mig engageret i historien, og ved sidste kapitel var det en blanding af at ville læse langsomt for at nyde det, og at ville læse hurtigt fordi bogen var god.
Der er blevet tildelt en masse nyt og godt i tredje bog, og jeg føler virkelig at Christina Bonde har været under udvikling under forløbet med at skrive dem.
Det kan også være det har været en bevidst taktik for at opbygge spænding.
Lige meget hvad er jeg glad!
Bogen er afsluttet, trådene bundet sammen og blyanten lagt fra sig og alt det, men alligevel føler jeg godt der kunne være en fjerde bog.
Dette er ikke noget jeg har hørt noget om, og jeg skal ikke sætte gang i nogen rygter om det. Det er mere end noget andet bare en kommentar om at det er den slags bog, der altid vil være lidt åben og muntrer op til spekulationer fra læserens side.
Tak til forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret.