"Den Sorte Død har lagt landet øde.
Alles frihed afhænger af nogle få."
Develish består.
Det lykkedes for Lady Anne at klare sig ved at barrikadere sig og lukke ingen ind.
Det tog ofre.
Selv Lady Annes egen mand (hvorend uduelig) måtte lide en død foran de lukkede døren.
Måske er pesten på vej væk, men det har efterladt en halv befolkning, der pludselig skal både skabe og begå sig i en ny form for samfund.
Skæbnetimen lever op til sin plads som opfølger til De Sidste Timer som Minetter Walters udgav for ikke så længe siden.
Den er, som sagt, en værdig efterfølger, men er alligevel knap så dyster som den første, måske fordi den ikke handler helt så meget om døden, men mere om overlevelsen.
Universet er efterhånden bygget op, og de historiske detaljer er givet ud, hvilket har givet plads til mere focus på plot, karaterer og ikke mindst handling.
Der sker mere i denne, og det var helt klart en side af bogen jeg nød.
Den elskværdige Lady Anne indbyder stadig til at blive holdt af, men er stadig langt forud for sin tid.
Dette er en blanding af godt og dårligt.
Dårlig fordi jeg ikke er sikker på hvor historisk akkurat det er med en person som det.
Godt fordi uden hende ville historien ikke være det samme, og det er altså fedt at få lidt power ind fra en mere nutidig kvinde!
Samtidig er det jo, omend historisk korrekt eller ej, skønlitteratur, og Minette Walters kan for den sags skyld sige at pesten kom fra rummet på ryggen af en drage.
Gribende, troværdig og helt igennem fantastisk.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.