Victoria har gjort, hvad hun følte var rigtigt.
Hun fulgte sin skæbne.
Dette betyder dog at hun har måtte efterlade sig et liv, for at starte et helt nyt.
Victoria har forladt alt og alle, og har fulgt sin skæbne.
Et nyt liv, og et farvel til hendes familie - og alt andet, der hørte til hendes menneskeliv.
Men Victoria er ikke blevet en vampyr som de andre, for hun har stadig sine følelser med, og de styrer hende stadig - både på godt og ondt.
Jeg var ikke ovenud lykkelig for den første bog i serien, og det kunne også forstås på min anmeldelse.
Anden bog gør dog fuldstændig op for det! Alt den spænding, drama og mystik jeg manglede fra starten var lige præcis med fra starten her, og det gør at man er med fra side ét.
I anmeldelsen af den første bog i serien komplimenterede jeg den verden, Christina Bonde havde opbygget for vampyrene. Et helt samfund, og jeg sagde jeg glædede mig til at lære mere om det.
Dette blev 100 procent opnået her, og jeg føler virkelig at man, efter Victorias forvandling, får alt det med jeg sådan så frem til!
Lucas var, om muligt, endnu mere flad i toeren.
Jeg forstår godt hele 'ingen-følelser' princippet, men jeg frygter lidt at handlingen ikke helt gør op for det.
Dog er Victoria utrolig opærksom, og gør, på sin egen måde, op for det ved netop at lægge mærke til alle detaljer.
Jeg påstod også at karakterene var en smule flade og intetsigende, men det føler jeg også (delvist) der er kommet en forklaring på i denne.
Heldigvis går Victoria imod dette, hvilket jeg tror er godt for bogen, da den uden hendes følelser var blevet lidt kedelig.
Ligesom i Besat er sproget let og simpelt, et der kan læses uden anstrengelser.
Tak til forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret.