top of page
Forfatters billedeKaroline Bloch

10 grunde til at du helt sikkert, uden tvivl, 100% burde læse Fight Club - og 3 råd til når du gør


First rule of Fight Club - you don't talk about fight club.

Jeg har aldrig været meget for regler, og nu bryder jeg bevidst både første regel (og anden regel, som også er 'You don't talk about fight club), fordi Fight Club er en bog, der skal tales om.


I cirka 42 år af mit næsten 18 år lange liv har den stået på min to-read, og alligevel er jeg aldrig nået til den.

Før nu.

Og derfor har jeg nu fået den forbandelse at jeg konstant tænker på den - og jeg har tænkt mig at give den forbandelse videre.


Her kommer 10 gode grunde til at læse Fight Club, og 3 råd til når du gør det (For let's face it, hvis du ikke overvejede det havde du ikke engang været inde og læse dette)


1: Den kommer til at ændre dit syn på verden, menneskeheden og dig selv.


Vi er menneskeracens mellembørn, de fortabte og glemte.

Det stykke information får du printet på din hjerne, og umiddelbart lyder det ikke fedt - men det er det.

Og ikke kun er det fedt, det er også sundt.

En identitetskrise er god for en i ny og næ.

"We've all been raised on television to believe that one day, we'd all be millionaires, and movie gods, and rock stars. But we won't.

And we're slowly learning that fact.

And we're very, very pissed off."

2: Det er en klassiker.


Det er ikke altid en god grund at læse en bog, bare fordi andre har læst den. Men sandheden her er, at der er en grund til at andre har læst den, læser den, og kommer til at læse den.

Det er en klassiker, og før eller siden kommer du til at være i en samtale hvor det er rart at have læst den.


3: Det er ikke filmen.


'Bogen er meget bedre end filmen'.

Jeg siger ikke at det udsagn ikke er rigtigt, men i dette tilfælde er filmen og bogen to helt forskellige genrer.

Filmen virker, for mig, til mest af alt at handle om terrorisme.

Bogen handler om en ændring af verdenssyn, om en verden, hvor et minuts perfektion er værd timers arbejde, og hvor du ikke er dit navn, før du er død.

4: Det er stadig ikke filmen.


Har du set filmen?

Ligegyldigt. Jeg havde ikke set filmen, men eftersom filmen også er en klassiker, kendte jeg naturligvis den legendariske handling deri.

Men selv hvis du har set filmen er det ligegyldigt, fordi bogen både har så meget fokus på alt andet end volden og terrorismen, og fordi både starten og slutningen er anderledes - du kommer stadig til at være overrasket, selv hvis det største plot twist er afsløret.


5: Fordi den, af en bog om en klub, hvor man slås uden sko på, er underligt poetisk.

Jeg googlede de bedste citater fra Fight Club og fik følgende:

"This is your life and its ending one moment at a time."

"I wanted to destroy everything beautiful I'd never have."

"Put a gun to my head and paint the walls with my brains."

"If you don't know what you want, you end up with a lot you don't."

"We buy things we don't need, with money we don't have, to impress people we don't like."


6: Til helvede med forbrugskulturen.


IKEA især får et par slag, men generelt vores overdrevne behov for at fylde vores liv med ting, der, som bogen siger, ender med at eje os i stedet.

Hvis du har et problem med shopping, så læs denne bog - det kan godt være den ikke stopper det, men den får dig til at genoverveje.


7: I am Joe's dark side.


Vi har den alle. Den mørke side, der kan finde på at overtage vores krop, og lige meget hvor meget vi insisterer på at det altså ikke er os, ikke er den, vi er, så vil Fight Club helt klart gøre dig opmærksom på den.

Hovedpersonen har intet navn. Min teori er at det er fordi vi alle kan være hovedpersonen. Vi har alle vores egen Tyler, og alle omkring os har en Tyler.


8: Den kommer til at få dig til at læse andre bøger end dem, du plejer.


Lige meget hvad du typisk læser, er sandsynligheden at de bøger er intet som Fight Club.

Faktisk har jeg aldrig i mit liv læst en bog som Fight Club.

Og alligevel var det første, jeg brugte internettet til efter at have læst den at søge på 'Books like fight club.'

Google hjalp mig med at sammensætte en helt ny to-read liste, fuldstændig bestående af bøger, jeg aldrig ville så meget som have overvejet før.


9: Du kommer til at blive vred.


Du kommer til at blive vred. På dig selv, på Gud, på verden, på Tyler Durden, himmel og jord og alt i mellem.

Og det er fuldstændig okay.

Følg fortællerens fodspor, gå ud på en parkeringsplads og slås med dine indre dæmoner, spræng din lejlighed i luften.

Bliv vred, og lad vreden komme ud.

(Og lad være med at sige til politiet at du sprængte din lejlighed i luften fordi Karoline fra RomeoReviews bad dig om det.)



10: Marla Singer.


Som om Marla Singer i sig selv ikke er grund nok til at læse bogen, så har jeg fundet på et par argumenter.

Marla vil (måske) give dig en forståelse for kærlighed.

Det lyder meget stort, I know. Læs den her bog, og du vil forstå alt om kærlighed.

Men jeg mener det faktisk.

Meget af det er karikeret til et punkt, hvor man faktisk skal analysere før det forstås, men det gode er, at du kommer til at analysere denne bog, hvis du læser den. Ikke fordi du nødvendigvis vil, men fordi den kommer til at fylde dine tanker.



RÅD 1: Læs den ikke alene.

Læs den i en bogklub, som jeg gjorde det, aftal med en ven, at I begge læser den, eller snak med en der har læst den.

Det her er min helt seriøse anbefaling.

Jeg læste den blandt andet med min veninde, som jeg alvorligt havde brug for da jeg omkring klokken elleve skrev til hende.

(Denne version dog med spoileren dækket)


2: Læs den ikke når du sidder sæbet ind i badet.


Du kommer til at takke mig for det råd.

Det her er ikke en badekarsbog. Trust me.


3: Læs den, når du har tid til at læse den.


For du kommer ikke til at kunne lægge den fra dig og bare glemme den indtil du har tid til at læse igen.

Det er ikke en bog, du læser et kapitel af i bussen, for så ender du på endestationen.

Det er ikke en bog, du læser før sengetid, for så er det kun sengetid, fordi du opholder dig i sengen imens du læser.

 

Indlæg baseret på Chuck Palahniuks 'Fight Club' fra 1996 - indlægget er på ingen måde sponsoreret af forlaget eller andre.

Citater indrammet af citationstegn viser at det er tekst taget fra enten filmen eller bogen.

Alle GIF og billeder, udover de to sidste, tilhørerer ligeledes de samme som citaterne.

bottom of page