top of page
Forfatters billedeKaroline Bloch

Nattens sanger 1 - Besat, af Christina Bonde


Da Victoria Rose er 23 møder hun Lucas, der ændrer hele hendes liv.

Pludselig er skæbne en del af verdenen, som for resten også er helt anderledes efter hun har fundet ud af at vampyrer findes.

Og at Lucas er en.


Alle bøger har både godt og dårligt, og denne er ingen undtagelse.

Jeg havde svært ved at engagere mig i historien, måske fordi romantikken skete hurtigere end jeg nogensinde har set før.

Allerede fra før de møder hinanden ved man at det er det, der kommer til at ske, og det gør det desværre lidt mere kedeligt selv at læse det.

Inden side 50 har de erklæret deres kærlighed for hinanden, og jeg snakker ikke en 'Jeg synes du er virkelig sød' slags kærlighed her.

Men, det sagt, så vender historien.

Den begynder først rigtig efter Lucas og Victoria har fundet sammen, og jeg har lidt følelsen af at det at finde sammen mere var en prolog end noget andet.

Desværre betyder det ikke at man bare kan hoppe det over, og jeg synes virkelig at det havde gavnet hele serien hvis første bog havde fokuseret lidt mere på både mødet og at finde sammen - ting som første kys, tilfældige møder og undskyldninger for at røre hinanden er en del af det, der gør at læseren interesserer sig for parret sammen, og det er ikke med her.

Man forstår dog efter et stykke tid at det handler mindre om kærlighed, og mere om skæbne, hvilket jo forklarer en hel del!

Inklusiv Victoria Roses navn, som, selvom egentlig realistisk, virkede lidt for eventyrligt til at fungere i praksis.

Måden vampyrenes samfund er bygget op på er, for at sige det mildt, genial, og jeg er så klar på både næste bog og sidste bog.

Karaktermæssigt har jeg ikke specielt meget ros at give ud af, da jeg synes mange af karakterene er meget flade, forudsigelige og, for at være ærlig, intetsigende.

Ærligt sagt var den lidt et twilight rip-off her, og selvom jeg ikke er ovenud lykkelig for twilight ville jeg nok anbefale den over denne, i hvert fald når den første halvdel af denne bog tæller med.

Hvis man dog har læst twilight og higer efter flere blodsugere, så er det her et godt bud.

Tak til forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret.

bottom of page