top of page
  • Forfatters billedeKaroline Bloch

Jorden er flad, af Ronny Reffelt


"Da min bedste ven, Charlie, hackede en computerserver med tilknytning til NASA, ramlede verden omkring os."


Ovenstående citat beskriver meget godt handlingen i Jorden er flad.

Kiefers bedste ven, hans højre hånd og yndlingsnørd, Charlie, der... Måske var det ikke helt et uheld, hans hånd gled ikke ligefrem, men det var i hvert fald heller ikke helt med vilje.

Men NASAs hjemmeside har mere end bare nyheder til offentligheden.

Der er også hemmeligheder om hele jorden rundt. Eller, det er måske forkert sagt... For en af hemmelighederne er af jorden lige netop ikke er rund. Jep - jorden er flad!

At finde ud af dette er dog ikke let. Egentlig har Kiefer ikke den store interesse i det - især ikke fordi han ikke tror på det - men det bliver meget pludseligt meget virkeligt da hans forældre bliver dræbt af 'politiet' og han flygter med sin kæreste Anne og Charlie.

 

Kiefer har en bedste ven, der er teenager, der kan hacke NASA. NASA. NASA holder hemmeligt at jorden rent faktisk er flad, og det er lykkedes dem at holde det skjult. De blev aldrig fanget i deres løgn før to tilfældige teenagere stødte på det.

Til tider blev det en smule urealistisk, selv for skønlitteratur, og det ødelagde desværre noget af bogen for mig.

Andet punkt på den liste er at den foregår i Amerika (Lød det lige virkelig racistisk?). Egentlig har jeg ikke noget imod bøger der tager sted i USA, ej heller når de er skrevet af danske forfattere... Måske bare lidt i dette ene tilfælde.

Ikke mere end tre kapitler inde er det sket gentagne gange er det er pointeret at Ronny Reffelt netop ikke helt har styr på det, og det er derfor placeringen generer mig.

Det første jeg lagde mærke til, var for eksempel en sort lastbil, uden nummerplade, med tonede ruder...

Der er dog meget specifikke regler om tonede ruder i køretøjer i USA, og at det gør det helt umuligt at se chaufføren er bestemt ikke inde for reglerne.

Så kunne man dog godt argumenterer imod, og sige at - hey, vi har en gruppe mennesker der prøver at dræbe to teenagere. Måske har de ikke imod at gøre noget ulovligt, vel?

Og det er meget muligt, men først og fremmest skal de finde nogen der vil tone ruderne, de skal finde nogen der kan tone dem, altså har adgang til en så mørk film eller hvad end de bruger, og så skal de så også være utrolig heldige at politiet på intet tidspunkt stopper dem fordi det netop er de ting de er på udgik efter takket være de mange terrorangreb de seneste par år.

Dette var et ud af mange eksempler, men jeg synes jeg har pointeret min mening nok.

Kiefer er til gengæld en genial hovedperson. Tilpas kold og kynisk til at kunne fortælle en så voldsom historie, sågar med en lille smule humor, og den helt rigtige til at lede aktionen gruppen går i gang med.

Charlie er også en ret fed karakter, meget typisk 'amerikansk high school serie geek', men det er trods alt også en fed tilføjelse!

Anne er desværre en smule tom, blandet med ret så flad. Kedelig karakter, der kunne have været langt bedre, og gjort historien meget bedre samtidig.

Der er gjort meget brug af navne, og alting er sat op meget

''Hej,' sagde Jakob.

'Hej,' sagde Morten.

'Hvordan går det?' sagde Jakob.

'Det går fint' sagde Morten'

Måske at ændre et par til han/hun ville hjælp, eller sågar noget alla;

"Hej,' hilste Jakob samtidig med at han lod sig falde ned i kontorstolen.

'Dav,' hilste Morten igen, stadig optaget af sin computer.

'Hvordan går det?' forsøgte Jakob.

'Fint,' svarede den mørkhårede betjent'

Jeg er hverken forfatter eller en person, der på nogen måde har mestret den teknik selv - men jeg tror det ville være fedt, hvis Ronny Reffelt arbejdede lidt på de ting!

Han er trods alt en virkelig dygtig forfatter, der har skrevet en humoristisk bog - blot med et par manglende punkter.

Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.

bottom of page