Man skal ikke tro man er noget. Især ikke hvis man er Berta, en ung pige i begyndelsen af 1900-tallet i Sverige.
Berta er træt af hverdagen. Den er hård og udmattende, og inde i hende er en lille fugl, der drømmer om at flyve langt væk derfra.
Der er kun én der forstår hende, men snart er det tal nede på 0.
Berta vil være kunstner.
Hun vil male og udfolde sig og være lige præcis hvem hun har lyst til!
Men det er ikke sådan det er for piger, især ikke I 1900-tallets Sverige, og Berta må navigere i det liv hun har.
Bogen er inspireret af kunstneret Berta Hansson, som har efterladt sig en lange række malerier, breve og dagbogsnotater.
Det er en relativ ny bog, men den har allerede vundet både Augustprisen og Snöbollen, hvilket jo siger noget om værket.
Desværre kan jeg dog fornemme at min opfattelse ikke har været helt så positiv som deres.
En af grundene er især at jeg har svært ved at se aldersgruppen, og har en fornemmelse af, at det mere er en børnebog for voksne.
Den er opstillet som en børnebog, til en hvis grad også skrevet som det, hvilket jeg frygter vil skræmme de lidt ældre læsere væk.
Samtidig tror jeg dog ikke den kan fange de helt unge, og efter et par hurtige spørgsmål til min pædagogmor kan jeg konkluderer at hendes vurdering er, at sproget er alt for kompliceret, og at billederne ikke gør op for det (ved eksempelvis at illustrere præcis hvad der sker).
Jeg skal ikke gøre mig ekspert, men det er ikke en jeg ville læse højt for et barn af nogen alder.
Billederne deri er dog utrolig smukke, og det er intet under at den har vundet Snöbollen! Det er sande kunstværker deri - den slags, der nærmest burde hænge i et galleri.
Endnu engang får de mig til at tvivle på, hvem målgruppen egentlig er, men det sagt er de jo stadig smukke!:)
Tak til forlaget Straarup & Co for anmeldereksemplaret.