"I MORGEN VIL BILERNE KØRE IGEN
I morgen vil bilerne køre igen
Som om intet var hændt
Så stille som en vejrtrækning
Bliver du glemt"
Ovenstående digt er det afsluttende i Thomas Alexander Jensens nye bog, Et kaotisk drama.
Tidligere har han udgivet Angstens besættelse, som har fået en meget positiv anmeldelse på RomeoReviews. Det gjorde den blandt andet fordi han tydeligvis havde en dyb forståelse for emnet.
Det er lidt noget andet med denne, da den ikke på samme måde har et fokuspunkt. Det er mere end række tanker han har skrevet ned, og efterfølgende har udgivet.
Måske er det det, der ødelagde bogen lidt for mig. Eller måske var det de høje forventninger jeg havde.
Hvad end det var, var det en skam, for jeg tror virkelig på at Thomas Alexander Jensen kan mere end det her.
Meget af det rimer, og det giver også mening, men poesi er mere end det. Det er følelser, både for forfatter og læser, det er tanker, og det er alt det, der ikke kan beskrives på andre måder.
Og jeg tror stadig at Thomas Alexander Jensen, med lidt øvelse og vejledning, kan blive utrolig dygtig.
Min anbefaling til forfatteren her er at finde et 'spor', og derefter holde sig til det. Sorter digtene i kategorier, og vent til en hel kategori er klar til udgivelse, i stedet for at samle dem alle i en bog.
Det vil tage længere tid, men jeg tror også det vil gøre det endelige produkt meget bedre.
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.