Katharina-kodens efterfølger er endelig på gaden. William Wisting er tilbage, denne gang indkaldt til møde på rigsadvokatens kontor.
Bernhard Clausen, tidligere minister, dør af et hjertetilfælde.
Det virker umiddelbart som en tragedie, men da Wisting bliver indkaldt til møde hos risadvokaten er det fordi Bernhard Clausens hytte ikke har været helt ren, og nu dybbere de dykker, nu værre bliver det.
Han sammensætter et hold til at undersøge, hvad der er sket. Et par politifolk, kompetente mennesker, og... Line, hans datter.
Det viser sig dog at flere gamle, uløste sager har bånd til den folkekære mand, og en af disse sager er stadig ved at blive gennemlyst af Adrian Stiller og hans hold.
Wisting er ikke meget for at bede om hjælp, og slet ikke fra Stiller, men noget tyder på at det kan blive nødvendigt.
I første kapitel sættes læseren ind i bogens handling, og derefter kommer opbygningen - nonget, jeg personligt nyder i en krimi.
Bogen går med at følge Wisting løse mysteriet, og selv kunne gætte med.
Det er en solid bog, hele vejen igennem. Der er ikke noget vildt, men der er en kvalitetsbog der kan underholde selv uden det.
Det er dog en cold case bog, så der er ikke samme tempo på som ved for eksempel Jussi Adler eller andre lignende. Det er ikke noget jeg har noget imod, men det er selvfølgelig vigtigt at det er den type bøger, man helst vil læse, hvis man skal læse denne.
Til gengæld savnede jeg lidt en endelig oplevelse i slutningen. En slutning, der får en til at tænke 'wow', og have svært ved at glemme den.
Bogen er meget transparent, og lige netop af den grund savnede jeg et twist til slut.
Det betyder dog bare at forfatteren skal kunne holde læseren fast selv uden det, og det mener jeg helt klart den ukronede konge Jørn Lier Horst kan.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.