Fest- og klagesange fra Napoli, genfortalt af Anja Lykke Lindberg Christophersen og Simone Skov Petersen.
Jeg elsker altid at blive kontaktet af læsere, og nærmest endnu mere når de har bøger de vil have anmeldt - det er altid en ære når en forfatter beder en læse deres bog!
Derfor er der selvfølgelig en ekstra tak til Simone Skov Petersen, der bad mig læse og anmelde Det trækker op til storm.
Jeg har været spændt på at læse denne bog, da jeg ikke var sikker på hvad jeg kunne forvente. Vi har to forfattere, jeg endnu ikke havde hørt om før denne bog, en forside med teksten 'Fest- og klagesange fra Napoli', hvilket umiddelbart ledte mine tanker til Stine Pilgaards bog Lejlighedssange.
Det trækker op til storm er dog intet som denne, men i stedet sit helt eget kunstværk.
Jeg kalder bogen et kunstværk, da jeg ikke synes 'bog' dækker hvad den gemmer på tilnærmelsesvist godt nok.
Den er en blanding af en beretning og et levn, en skønroman med bidder fra virkeligheden og en form for poesi, ikke mange forfattere mestrer.
Bogen, der i sig selv er en fortælling, er bygget op i nærmest små bidder af fortællinger der til sammen danner det billede, de to forfattere ønsker at danne.
Selvom den er skrevet af begge kvinder, er de delt op mellem de to. Dette er noget jeg som anmelder har været opmærksom på, dog uden grund. Jeg ved ikke hvor tæt samarbejdet har været, men det eneste jeg kan sige er, at det fungerer fuldt ud, og hvis det ikke var påpeget hvem der skrev hvad, havde jeg slet ikke tænkt over det.
Dette er ifølge mig en evne, og en vigtig kompetence hvis man ønsker at skabe noget som en bog sammen.
Til tider virkede den en smule tung, måske fordi den er så lille og kompakt, og netop også er en bog der lægger op til analyseringer.
Alt i alt har jeg dog fået en positiv fornemmelse af bogen og de to forfattere, og jeg ønsker virkelig at skabe mere opmærksomhed omkring den, så den kan komme ud og blive læst af endnu flere, og jeg håber de to forfattere i fremtiden vil henvende sig hvis de får flere ideer til nye bøger og værker.
Tak til forfatter Simone Skov Petersen for anmeldereksemplaret.