Det startede med et enkelt afsnit om en kvinde, der løb fra sit bryllup, og endte på en café. Det sluttede som en klassiker, der stadig lever videre -næsten 30 år senere.
Jeg er en stor fan af serien Venner. Det samme er mine jævnaldrende. Det samme er min mor, og hvis jeg siger navnene 'Chandler' og 'Monica', så ved min 10-årige fætter, hvem jeg snakker om.
Det er det, Venner kan.
De samler generationer på en måde, meget få serier - hvis nogen - har kunnet formå det. På en periode på 10 sæsoner, der er blevet genafspillet utallige gange.
Ordet 'Friends' har mistet sin oprindelige betydning - hvis du søger på 'family' får du stock photos frem. Hvis du søger på 'Friends' får du billeder af de seks.
Dette er et fænomen er noget helt specielt - præcis ligesom serien.
Begge dele adresserer Kelsey Miller i den ultimative fanbog - I'll be there for you.
Introen er ikke den stærkeste, men vi kommer heldigvis hurtigt videre til hvordan Marta Kauffman og David Crane mødtes, og hvordan de endte sammen med Kevin S. Bright.
Det viser sig dog hurtigt at langt størstedelen kommer fra andres interviews. Disse kan dog findes bag i bogen, hvilket gør at bogen lever op til sit ry - den ultimative fanbog, hvor alle de vigtigste interviews samles.
Selvom programmet er gammelt, bliver der til tider sagt nogen ting deri der ikke er okay. Det var det aldrig, men der er kommet nyt fokus på det nyligt, hvilket har fået skubbet serien lidt tilbage.
Mange jokes om homoseksuelle, transkønnede, manglende hudfarver (Når jeg tænker tilbage kan jeg umiddelbart huske to karakterer, der havde andre gener; Charlie og Julie, som begge var med i et par episoder og ikke mere) for bare at nævne et par ting.
Dette tager Kelsey Miller også op, dog med hvad virker som ligegyldig tilgang til det.
Hun skifter mellem 'hey, det her er ikke okay!' og 'men alligevel - sådan var det jo bare dengang'.
Personligt ville jeg have elsket at høre hvad det originale cast selv sagde til det, eller hvad producerne eller hvem som helst egentlig havde at sige - for så fint som Kelsey Miller nu engang skriver, får man ikke noget ud af at læse om hendes mening. Især ikke da den er langt fra tydelig.
Introen er ikke den bedste, men derefter starter den stærkt ud! Desværre mister den dog lidt energien efterhånden, og efterlader os med et sjusket projekt.
Tak til forlaget HarperCollins for anmeldereksemplaret.