Khalil er død. Han har selvfølgelig ikke altid været det - selvom han godt nok døde, allerede samme dag han blev født.
Han døde fire gange.
"Jeg ved, jeg er: Khalil, 17 år.
Jeg ved, at jeg døde.
Jeg ved, at jeg døde fire gange.
Første gang da jeg blev født.
Jeg døde i isvinden, nøgen, fedtet, blodig. Livet ebbede ud af mig. Sulten hev livet ud af mig.
Anden gang jeg døde var hjemme på min briks. En aften. Ayas sms sendte en dolk i mit hjerte, hun slog op.
Da de sendte mig til Vestre Fængsel, døde jeg tredje gang. Jeg kunne ikke få luft, jeg besvimede, alt blev sort, og jeg døde.
Fjerde gang døde jeg på en tagterasse i Nordvest. Henrettet ved nakkeskud."
Men Khalil fortæller om hvordan det skete. Hvad der skete.
Khalil fortæller om Aya, ekskæresten, hvis beskeder han ville ønske han kunne svare på fra himlen. Eller er det egentlig himlen?
Han fortæller om hvordan han døde, da hun slog op. Og om, hvordan han ville vinde hende tilbage, og hvordan hans bedste ide til det var at bygge et fly.
Med flyet skal han deltage i et fjernsynsprogram. Alt tyder godt.
Indtil det pludselig gør.
Den unge Khalils lidelser er af forlaget beskrevet som 'en opdateret version af Goethes klassiker fra 1774, kombineret med Marvel Comics og nutidige flygtningefortællinger'.
Her må jeg dog (til en vis grad) erklære mig uenig.
Ganske vist er det en opdateret og vellykket genfortælling af Goethes 'Den unge Werthers lidelser', og (så vidt jeg kan se) en god portrættering af flygtningefortællinger, men jeg har svært ved at se hvor Marvel kommer ind i billedet.
Ingen Iron Man, ingen lilla vindrue, der knipser folk til døde og ingen cameos.
Naturligvis behøver det ikke være så tydeligt, og en bog kan sagtens sammenlignes med ting selvom der ingen så tydelige tegn er.
Det er dog desværre ikke tilfældet her, og som stor fan af både Goethe og Marvel må jeg indrømme, at jeg faktisk var utrolig begejstret for konceptet.
Men nu det er sagt, så er jeg efterladt kun med positive tanker!
Goethes originale er en klassiker, en begyndelse på en genre, en æra. Jeg håber Kledal's genfortælling vil ende på samme måde - om ikke andet får den i hvert fald de varmeste anbefalinger med herfra!
Genren er en blanding er socialrealisme, og så alligevel beskrevet af forlaget som noget lidt mere magisk... Fantasy eller science fiction, måske?
Vi hører jo trods alt Khalil fortællinger fra efterlivet, men jeg synes faktisk hovedsageligt det fungerer som opbyggende effekt med hensyn til den socialrealisme, jeg tidligere nævnte.
En virkelig genial bog, der fortjener at blive læst. Jeg er i tvivl om den er for svær at arbejde med for en folkeskole, men den kunne måske være relevant som et grundforløbsemne i 1g.
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.